KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

330 men K ong en1), opstod i 1646 Tvist, om Universitetet eller Magistraten havde a t serge for deres Oppebørsel og Aflevering til Rentekammeret. Striden fremkom i Anledning af, at en Del af Bogtrykker Salomon Sartors Fo r­ mue efter hans Død var tilfalden hans Broder, Bogtrykker Johan Hanche i W ittenberg, som havde efterladt Sjette-Pengene deraf, 58 R d lr. 32 Sk., hos Bogtrykker Melchior W inkler, som var bleven g ift med Sartors E n k e ; han havde igjen indb etalt dem til Rektor Klaus Plum , fra hvem de vare bievne indbetalte paa Rentekammeret. Uden Hensyn h ertil sagsøgte im idlertid M agistraten Melchior W inkler til a t udbetale Beløbet til den, men H. D. D., som afsagdes den 17. Apr. 1 6462), lø d : „Endog Borgmester og Raad, saa vid t de paa Melchior W inkler, som en Borger, om den 6te P a rt af Salomon Sartors udførte Arv til Kong. Maj. a t udgive, døm t have, ikke anderledes dømme kunde, end sket er, dog efterdi Arven er falden efter Salomon Sartor, som var under U n i­ versitetets Ju risd ik tion , og rector academiæ derfor den sjette P a rt af samme Arv hos hans efterladte Enke h ar ladet deponere og siden paa Renteriet levere og derfor er k v itte re t: er derpaa for Retten afsagt, at Melchior W inkler bør for denne T iltale fri at være, og K jøbenhavns By ingen Rettighed at have sig noget a t tilholde af den Arv, som falder efter dem, som under Universitetets Jurisdiktion befindes.“ En R et til selv a t beholde Sjettepengene indrømmedes Universitetet ved Bevill. 18. Novbr. 1690, og denne R et er ikke bortfalden ved ø v rig ­ hedsmyndighedens Ophør, hvilket ses af, at Konsistorium endnu ved Resol. 22. Maj 1810 bemyndigedes til at afslutte en Overenskomst med Leipziger U niversitetet om A fdragsrettens Ophævelse3). For saa vid t endelig Bevill. 18. Novbr. 16904) ogsaa tale r om Bøder, maa derved tænkes paa saadanne, som skulde erlægges af Universitetets undergivne; men i øv rig t er Sammenhængen med denne Bevilling ikke saa ganske klar, i det Universitetet, som Regnskaberne udvise, længe for­ inden plejede a t tage Bøderne, som erlagdes af akademiske Borgere, til Indtæ gt, endog hvor Talen var om saadanne Forseelser, der ikke hørte under Universitetets Ju risd ik tio n 4), uden at der noget Steds findes ta lt om Aflevering af en Del af disse Bøder til Kongen, og denne R et vedblev Univer­ sitetet a t øve selv efter 1 6 60 5), saa at det er vanskeligt a t sige, hvilke Bøder Resolutionen egentlig liar tænkt paa. For øvrigt ophørte Retten snart a t have praktisk Betydning, i det de akademiske Borgeres Forseelser mindskedes, eller man i alt Fald undlod a t paatale dem. Endnu den 19. Maj 1749 leveredes der vel Notaren, P ro f Anchersen, en Række An­ meldelser om Lejermaal, begaaede af Studenter, som skulde kommuniceres Kvæstor, Baron Holberg, for a t han kunde inddrive Bøderne; men efter O II. D. D. 20. Juli 1630 (Tillæg); Erklæring 4. Marts 1G34 og 29. Decbr. 1G3G (Kopi B. S. 35 og 139). Fdg. 6. Apr. 1610: Lille Reces 1615 Art. 30; Filg. 1. Maj 1618: St. Reces II—7—2; D. L. 5—2—76. — 2) Geh. Ark. Domsbog Nr. 20 fol. 342. -— ;!) Engelstoft: Annaler 1810 I. S. 263. — 4) Jfr. Rtk. Skr. 29. Decbr. 1690; 3. Oktbr. 1691 (Rtk. Ark.). — 5) Regnskab 1648—49: Mulcta studiosorum: L. Arendtsen, sonr stak den Karl paa Kristianshavn, efter sit Brev 20 si. Drl. 1651—52: Titus Islandus, P. Rasmussen, Kristen Gundersen, so mit beim Todt- sclilage gewesen, 15 Rdlr. — B) Jfr. Regnskab 1685—86: Severinus Capellini, rector scholæ Neoburg. rester for tildømt Mulkt 5 Rdlr.