KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

327 eller faste Prokuratorer 1). Kirkeværgerne havde Fundatsen af 1539 vel søgt at gjøre villige til Erlæggelsen ved Loftet om, at der ikke skulde afkræves Kirkerne de tidligere Paalæg (subsidia) til Bisperne; men des­ u ag tet maatte de have særligt Tilhold om at gjøre deres P lig t2). Gejst­ ligheden i Sjælland og Skaane havde Fundatsen vel paalagt a t drage Omsorg for Afgiftens E rlæ gg else; men Provster og Præ ster m aatte lige­ ledes en Gang imellem mindes om at gjøre deres P lig t og have Skatten rede, naar Universitetets Udsending eller Prokurator for Stiftet mødte paa Landemodet. Uden for de nævnte Stifter var det overladt Univer­ sitetet at indkræve Skatten, som det bedst kund e3). E fter 1660 møde vi ogsaa en hel Del Paalæg, som vise Oppebørselens Vanskeligheder. Prov­ sterne var det vel ved Rskr. 29. Juni 1667 for begge Riger, jfr. D. L. 2—22—51, N. L. 21 —45, paalagt at indkræve den hos Kirkeværgerne og ikke kvittere for K irkeregnskabet, inden den var ydet; men at det ikke hjalp, viser Rskr. 11. Marts 1675, som efter Konsistoriums Andragende paalagde Kammerkollegiet a t forhjælpe Universitetet til sin Ret. Bisperne blev det vel ved Rskr. 7. Jan. 1682 paalagt at indfordre Studiiskatten fra Kongens K irker; men først Rskr. 20. Jan. 1691 gav dem et almin­ deligt Paalæg om at drage Omsorg for dens Indkrævelse, og derefter er uden Tvivl overalt i Danmark den nuværende Ordning bleven indført, som fra gammel T id har været den sædvanlige i S jæ lland4), skjont det synes at have varet noget, i det vi endnu den 4. Decbr. 1 7065) finde udstedt en Fuldm agt for Tolderen i Bogense til at oppebære Studiiskatten af Fyns Stift. I Norge var ved Rskr. 26. Oktbr. 1689 ligesom i Folge Rskr. 27. Apr. 1661 for Jylland Oppeborselen paalagt Stiftsskriveren, som dog atter leverede Pengene til Bispen, fra hvem de derefter ind­ kasseredes ved Hjælp af Vexler-6), men ved Rskr. 24. Decbr. 1723 blev ogsaa i Norge Modtagelsen paalagt Bisperne. Om T idspunktet for Indleveringen gaves Regler i Fdg. 21. Oktbr. 1724. Administrationen af Studiiskatten var ved conclusum eonsistorii 22. Maj 1669 en Tid lang henlagt til en enkelt Professor, Dr. Kaspar B artho lin7). B. D e n n y S t u d i i s k a t , c a t h e d r a t i c u m , P r æ s t e r n e s P e n s i o n e r . Disse Afgifter, som ogsaa indbefattes under Studiiskatten i videre F o rstan d 8), ere paalagte ved Adg. 18. Marts 1732, som paabod Præsterne paa Landet for Frem tiden at svare samme Beløb i Studiiskat, 0 Rørdam IY. S. 475. — 2) Rørdam II. S. 217. — 3) A. C. 7. Novbr. 1649: Præsten i Kippinge indkræver Studiiskatten i Lolland-Falsters Stift. — 4) Skr. 18. Septbr. 1660 (Kopi B. S. 273). Biskop Bornemanns Skr. 25. Marts 1709 (Kopi B. S. 452): Efter gammel Sædvane plejer Studiiskatten i Sjællands Stift at oppebæres ved amanuensis episcopi af Provsterne paa Roskilde Landemode og igjen her i Kjøbenhavn mod et vist aarligt proportioneret Kontingent af Hundrede til de vedkommende at klareres. — 5) Kopi B. — 6) Aab. Brev 31. Avg. 1689. A. C. 1. Avg. 1685: Bevilget, at Kancelliraad Vorm maa slutte med en Mægler om ved Vexel at udtrække de Penge af Studiiskatten, som paa Universitetets Risiko staa hos Bispen af Stavanger, og derpaa give 3 'h å 4 pCt. Vexelpenge. — 7) A. C. 29. Novhr. 1690: Bevilget K. Bartholin 10 Rdlr. af den danske og 10 Rdlr. af den norske Studiiskat til sin Tjeners Skriveri. — 8) Fdts. 7. Maj 1788 Kap. YII § 8.