KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

326 1663 x) paalagdes det først Johannes P lu m 2) a t ligne Afgiften paa sam t­ lige K irker, saaledes at den rige hjalp den fattige, og sam tidig dermed indkræve den for de tre Aar 1660—6 2 3). Stndiiskatten af „Vort Land Fyn og Vort Rige Norge“ tillagdes endelig Universitetet ved Kgbrev 29. Ju n i 1667 i det specielle -Øjemed a t skulle tjene til Bygningernes og Residensernes Vedligeholdelse, hvilken Bestemmelse dog bortfaldt ved Fundats 31. Marts 1732 § 99, hvorefter ogsaa den Del af S tudiiskatten skulde tjene til Forbedring af Professorernes Indtægter. D. L. 2 —22— 51, N. L. 21—45 gav ingen ny Regler om S tudii­ skatten, men anerkjendte kun de tid ligere paalagte Forpligtelsers ved­ varende Gyldighed. Studiiskattens Beløb blev, som alt bemærket, i Fundatsen sat til en rinsk Guldgylden eller en „T haler“, og samme Værdiansæ ttelse findes ogsaa i Rskr. 27. Apr. 1663 (hver Guldgylden beregnet til én R d lr.); men ved R igsdaler maa her tænkes paa Rigsdaler Species, hvilket frem- gaar af Rskr. 11. Marts 1675, jfr. Rskr. 20. Maj 1688, som siger „Tre R ig sd ir.“ 4). Om det de enkelte K irker paalignede Beløb have vi ikke set nogen Angivelse uden for Aalborg Stifts Vedkommende 5). I Sjæ lland ogSkaane var Studiiskatten udtrykkelig kun paalagt Landsby­ kirkerne, men i Laaland og Falster alle. Bestemmelserne for det øvrige Dan­ mark og Norge omfattede vel efter Bogstaven sam tlige K irker, men Meningen var dog ogsaa her den samm e6). Af Landsbykirkerne skulde alle svare: Kongens 7), U n iv ersitetets8) saa vel som privates, for saa vidt de ikke vare fritagne ved særlig kgl. B evilling9); men de private K irkeejere vilde dog kun meget nødig svare den. F ø r 1660 har Adelen uden Tvivl i mange Tilfælde holdt sine K irker faktisk fri trods Kongens Indskærpelse af P aa- læggets almindelige K arakter 10), hvorfor Professorerne med Glæde optoge Tanken om en mulig Afløsning deraf for de adelige K irkers Vedkom­ mende u ). A t de private Kirkeejere efter 1660 have vist lignende Ten­ denser, fremgaar noksom af Lovgivningens strænge Bestemmelser, navnlig om Forbrydelse af jus patronatus og m ilitæ r Exekution i Tilfælde af Skattens Ikk e-E rlæ gg else12). Men selv afset fra denne de private K irke­ ejeres Modstand frembød Oppebørselen sine Vanskeligheder. Da de P e r­ soner, som fundatsmæssig skulde modtage Afgiften i Sjælland og Skaane, nem lig Konservatorerne i Roskilde og K a n to r13) i Lund, forsvandt, maatte Universitetet her som i andre Provinser oppebære den ved sine delegerede O Jfr. med Hensyn til Ribe Stift Rskr. 20. Maj 1669. — 2) Kirkekommissær, Søn af Prof. jur. Klavs Plum. — 3) A. C. 30. Marts 1664: Rektor maa love Joban Plums Tjener, Iver, 50 Rdlr. til Foræring, naar ban indleverer liele den resterende Studiiskat for de forledne Aaringer fra Sjælland, Falster, Lolland og Jylland, og siden hvert Aar give liam en Foræring, naar lian rigtig bar indleveret al Studiiskatten. — 4) I Fogts Reskriptsaml. staar nrigtig 1 Rdlr. — 3) Skr. 7. Decbr. 1690 (Kopi B. S. 112). — 6) Rskr. 29. Jan. 1667: en Rigsdaler af hver Kirke paa Landet; Adg. 18. Marts 1732 Præmisserne. — 7) Rskr. 7. Jan. 1682. — 8) Se Univ.s Regnsk. — s) A. C. 16. Jan. 1692: tre Kirker paa Lolland midlertidig fritagne. — ,0) Rørdam III. S. 73; IY. S. 475 (Kopi B. 1632 S. 42. — n ) I. S. 143. — 12) Fdg. 4. Febr. 1682; Rskr. 20. Jan. 1691; 24. Jan. 1699; 3. Jan. 1727; 28. Febr. 1727. — 13) Rørdam IV. S. 282..