KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

i det den store Mængde Skatter lagdes ligelig paa alle Bønder, blot med Undtagelse af Adelens Ugedagsmænd; men de forekom dog i Henseende til Forpligtelsen til Soldaterhold. Universitetet formente nemlig, at dets Bønder vare fri derfor, men vedkommende Herredsfoged forstod Tingen anderledes. Han dømte Bønderne til at optage deres Musketer, som de havde lagt fra sig, og holde Soldater lige med Kronens Bønder1). Højlig indignerede vilde Professorerne indanke Dommen til Landstinget med Paaberaabelse af, a t Universitetets Bønder vare lige saa fri som Adelens, a t Universitetets Fundats gav et særdeles Privilegium fremfor Ordinansen og andre Friheder, og a t Kongen .fundatsmæssig først skulde tilskrive Universitetet om deslige Paalæg; men det blev ikke til noget med den Appel; thi den 10 . Marts læstes Kongens Brev af 10. Jan. s. A ., hvor­ efter Universitetets Bønder skulde holde Soldater lige med Kronens. Skatternes Ligning og Oppebørsel skete fra først af paa almindelig Maade ved Lensmændene. Yel forsøger Universitetet ogsaa paa dette Punkt at hævde sin adelige Frihed, i det Konsistorium den 18. Oktbr. 1628 slutter, at Skatten paa Universitetets Bønder skal taxeres af Universitetet, efterdi Adelen selv taxerer sine Bønder, „og skulle Bønderne her ind forskrives, 4 eller 5 af hvert Herred, om en 14 Dage, naar deres Rugsæd er endt1. Men den 17. Oktbr. næste Aar er Konsistorium kommen paa andre Tanker; thi da hedder det: Man skal lade blive hos Lensmanden at lægge Bønderne i Lægd. Den 10. Juli 1647 gjorde det dog et nyt Forsøg ved at udsende Ridefogden Hans Madtzen med venlig Hilsen til Lensmændene eller deres Fuldmægtige, at de vilde lade være med at lægge Universitetets Tjenere i Lægd og Mandtal med Kongens Tjenere, anseende, at Universitetet havde lige Frihed over sine Tjenere som Adelen og i Kraft heraf allerede havde lagt dem i Lægd2). Men ogsaa dette Forsøg mislykkedes3). Imidlertid var Opnaaelsen af denne Skattelignings­ ret Professorernes stadige Tanke, og vi have tidligere omtalt, hvorledes den endelig erhvervedes for Akcisefrihedens Opgivelse. Under 10. Apr. 1651 udgik Brev4) derom „efter Kanslers Ordre *4 lydende: Yider, at Yi efter Eders underdanigste Anmodning og Begjæring naadigst er tilfreds, at naar Skat paabydes, 1 da selv herefter, og indtil Vi anderledes tilsigendes vorder, maa lægge Universitetets Tjenere udi Skat, dog saa, at Os af Skatten deraf intet formindskes eller Os paa Yores Rettighed sker for k o rt5).“ I endnu fyldigere Udtryk stadfæstedes samme Privilegium ved Kgbrev 14. Juli 1658, der atter konfirmeredes ved Kgbrev 18. Febr. 1663. Imidlertid maatte ogsaa dette Privilegium, efter at være erhvervet, hævdes mod Amtsskrivernes Overgreb, der ikke respekterede Universitetets Lægder6), men tillode sig at gjøre Forandringer d e ri7). Om Lignings- maaden sluttedes den 21. Juli 1658, at Prokuratoriernes og Præbendernes M *) A. C. 16. Jan . 1634. - 2) A. C. 10. Ju li 1647. - 3) A. C. 5. Avg. 1647. — 4) Sj. Tegn. — 5) A. C. 20. Septbr. 1651: B revet om a t læ gge B ønderne i L æ gd altal ik k e før J u l til L an d stin g et forkyn des, efterdi B ønderne allered e ere lag te i L æ gd. — fi) B esvæ ring 2. Apr. 1673 (Kopi B. S. 53.) — 7) Kopi B. s. A. S. 89.