KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

305

diges Midler i Foged Kresten Knudsens Distrikt med Angivelse af, hvor Kapitalerne vare udestaaende. I Instruxen for Forvalteren af 1787 forud­ sættes ogsaa en tilsvarende Ordning at finde Sted. Først i Instr. af 1797 paalægges det ham strax efter Skiftet at indsende Kapitalen i Kvæsturen. Den senere Massebestyrelse af de umyndiges Midler samme Steds, daterer sig derfor vist nok først fra 1794. I det Aar indrettede ogsaa Prof. N. C. Kali en Overformynderiprotokol for Universitetet med særskilte Rubrikker for hver Professors corpus1), og i samme Protokol findes indlagt et Papir med Forskrifter angaaende Skifteforvaltningen og Tilsynet med Værgerne; men Protokollen er ikke naaet videre end til Anlægget, og Papiret indeholder næppe andet end et Udkast. Den prak­ tiske Ordning var derfor uden Tvivl den, at Kvæsturen modtog og for­ rentede Pengene, for saa vidt de ikke bleve indestaaende hos den længstlevende af Forældrene, medens Forvalterne i øvrigt udførte Bestil­ lingen som Overformyndere, navnlig ved Førelsen af Overformynderi­ regnskabet, der først revideredes i Kvæsturen, men senere i Henhold til Skrivelse 6 . Jan. 1820 i Kancelliet. Overformynderibestyrelsen bortfaldt i Forbindelse med Skiftejuris­ diktionen ved Lov 28. Apr. 1850. 7> S k a t t e l i g n i n g e n og S k a t t e o p p e b ø r s e l e n . De Skatter og andre Ydelser, som Professorerne selv svarede af Godset i Tiden før 1660, ere alt lejlighedsvis berørte tidligere2). En mere indgaaende Omtale af deres Beskatning efter 1660 kunne vi ikke gaa ind paa her, da Reglen var, at Professorerne skattede som Ejere af Strøgods, og en Fremstilling af de Skatter, som erlagdes af dem, vilde følgelig føre os ind paa en Fremstilling af den almindelige Beskatningshistorie, som ligger uden for nærværende Arbejdes Opgave. Yi nøjes derfor med at fremhæve den Undtagelse fra Reglen, som gjordes ved Bevilling 12. Juli 1666, der eftergav Universitetet den ved Fdg. 1. Juli s. A. paabudte Rostjeneste, dog kun for denne ene Gang, ssa at den ikke forhindrede Amtsskriverne i at indkræve Tjenesten i Henhold til senere Fdgr., hvorfor Universitetet gjentagne Gange maatte remonstrere og supplicere3). Hvad Bøndernes Skattepligt angaar, erindres det ved Kgbrev 29. Jan. 1539 givne og ved Fdts. 1539 stadfæstede Privilegium, hvorefter de ikke maatte besværes med Kjørsler, Paalæg (executionibus) og den Slags Tynge, men skulde nyde samme Frihed som Adelens, blot med Forbehold af Kongens Ret til i paatrængende Tilfælde at benytte sig af deres Hjælp, hvorom der dog skulde udgaa et særligt Brev til Rektor og Professorer4). Om der ved dette Privilegium er sigtet ikke blot til Ægter, men ogsaa til egentlige Skatter, forekommer os ikke lidet tvivlsomt, men Praxis anerkjendte det dog5), og Skattepaalæg, der ikke ramte Adelen, betragtedes derfor som Undtagelser fra Privilegiet6). Saadanne Undtagelser vare vel sjældne, x) K onsist. A rkiv N r. 26. — 2) Ovfr. I. S. 337 flg. — 3) B esv æ rin g er 27. M arts, 15. Apr. 1680 (Kopi B. S. 210); 26. Ju n i 1680; 17. Febr. 1681 (Kopi B. S. 209, 219, 24 8); Supplik 15. F e b r. 1681 (S. 244). — 4) C ragii A dditam . III. S. 122; R ø r­ dam IV. S. 8. — 5) R ørdam II. S. 191. - G) R ørdam II. S. 218, 1 9 ; III. S. 216.