KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

Kreds, mellem Professorer paa den ene, Lektorer og Docenter paa den anden Side. Forskj ellen mellem dem ytrer sig navnlig i Henseende til R ang1) og Lønning2), hvorhos knn normerede P r o f e s s o r e r knnne vælges til Medlemmer af Konsistorium, ligesom de ogsaa have en udelukkende Adgang til at optere Friboliger og Huslejeportioner3). Ligeledes bære kun de i en normeret P r o f e s s o r p la d s ansatte Lærere Titlen professores ordinarii4). I akademiske Forhold rangere disse efter Fakulteter og inden for Fakulteterne igjen efter senium5). Om normerede Lærere i Ordets foranførte Betydning kunde der strængt taget ikke tales ved vort Universitet før i Aaret 1492. Thi da Kong Kristian I. ganske havde undladt at give Universitetet en Fundats, fandtes heller intet fundatsmæssigt Antal Lærere, og lige saa lid t var et saadant paabudt ved Statutterne eller andre organisatoriske Forskrifter. Først Kong Hans’s Gavebrev normerede et Doktorat henholdsvis i Teologi og kanonisk Ret, hvortil senere sluttede sig Lavge Urnes Gavebrev, der normerede en Lærer med et noget ubestemt Fag, hvilken dog snarest synes at skulle have været en Teolog eller Kanonist6). De øvrige Gave­ breve fra Bisp Johan Jepsen og Povl Laxmand gaa derimod aabenbart kun ud paa at dotere, ikke paa at normere visse Magistre. En egenlig normal Lærerbestand fremkom først ved Fundatsen af 1539. Derefter var det samlede Antal af aktuelle Lærere: 3 Teologer, 1 Jurist, 2 Medicinere og 8 professores artium. Blandt disse sidste var dog den hebraiske Lektor, hvis Forretninger indtil 1557 varetoges af en anden, hvorimod der efter den Tid regelmæssig fandtes en egen Lektor i be­ meldte Sprog. I Stedet for den ene lector pædagogicus, som Fundatsen omtaler, traadte i Aaret 1545 to pædagogiske Professorer7), hvorhos Filosoffernes Antal i 1619 forøgedes med én og i 1630 med endnu én (novus philosophus), ligesom der i sidstnævnte Aar ogsaa normeredes en ny (quartus) theologus. Dertil maa endnu føjes det Professorat, som Kristian IV. stiftede ved Fundatsen 24. Decbr. 1636, der beskikkede Provsten paa Regensen til ordinarius professor paa Universitetet og anviste Lønning til ham som saadan8); men dette Professorat bortfaldt endnu inden Aarhundredets Udgang9). Ligeledes maa fraregnes Fundatsens lector musices, hvis Virksomhed som saadan ophørte, skjønt han ved­ blev at nyde sit Stipendium. Paa denne Maade naa vi til samme Resultat som Kr. Reitzer i sin Indberetning, nemlig at „Professorerne efter de kgl. Fundatser bør være 17 udi Tallet“ ; th i, som det fremgaar af hans Opregning, medtager han heller ikke professor poeseos eller lector musices. Paa samme Maade opfører Udkastet af 1691 4 Teologer, 1 Jurist, 2 medici og 10 Filosoffer blandt Professorerne. Det nævnte Antal vedblev at være det normeredeindtil Fundatsen i) Kdgi. 20. Mai 1874. — 2) L. 25. Marts 18 71 § 3. — 3) Bkgj. 18. Septbr. 1850 § 3 a, 4 b. — 4) Linde: Meddel. 1849—56 S. 49, jfr. ogsaa S. 206 Note 1 (Enkekassen); Skr. 26. Maj 1821 m. il. — 5) Cragii Additam III. p. 1 3 1—32; Udk 1691 Rskr. 18. Septbr. 1695; 15. Juni 1742. — 6) Verlauff S. 88—89. — ) Rørdam I. S. 83. — 8) Ovfr. S. 88. — 9) Reinhardt S. 62. Ovfr. S. 23.