KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

255 af 1539 var bestemt til Boliger for Præsteenker, som omtrent var den, paa hvilken det naturhistoriske Museum nu ligger, for at der samme Steds kunde anlægges en botanisk Have, med hvilken Beboeren af den i Nær­ heden opforte Professorresidens skulde fore Tilsyn1). Saa havde Univer­ sitetet vel en Have, men hverken Lonning til en Gartner eller Penge til Havens Vedligeholdelse, forinden Prof. Rasmus Bartholin i Aaret 1696 skjænkede den et Legat paa 1200 R d lr.2). Haven, som alt forinden var smal og uanselig, mistede efter Branden 1728 yderligere en Del af sit Jordsmon; men for ovrigt beretter Hofman i 1755, at den holdtes vel ved lige under Prof. Buchwalds Direktion, at den havde en Gartner, som fik 30 Rdlr. aarlig i Lon, og at der om Sommeren holdtes botaniske Demon­ strationer i den3). Ved Rskr. 3. Febr. 1769 skjænkede Kongen 2500 Rdlr. til Haven som en Fond, hvis Renter skulde leveres Professoren i Botanikken, som derfor havde at aflægge Regnskab til Konsistorium, og ved Rskr. 15. Juni s. A. paabødes yderligere, at den skulde udvides ved Indtagelse af forskjellige private Haver4); men dette Forsøg paa at bringe den gamle Have til Ære og Værdighed forsvandt sporløst, da Universitetet i næste Aar erhvervede den ny Have paa Amalienborg, som i hele sit Anlæg og -Øjemed var principielt forskjellig fra den tidligere. I Overensstemmelse med den oprindelige Opfattelse af Botanikken som blot og bar Hjælpevidenskab for Medicinen var nemlig den ældre botaniske Have i sit Væsen en hortus medicus; men da man senere fik O jet op for Botanik­ kens selvstændige Betydning, afløstes de medicinske af egentlige botaniske Haver, hvis Opgave var at fremme Studiet af Planterne overhovedet. E t Udtryk for denne nyere Opfattelse var Anlægget af de botaniske Haver paa Amalienborg. Foruden et Udkast og en Memorial angaaende Havernes Plan og det botaniske Studiums Fremme findes i Kancelliets Arkiv en udførlig Indberetning fra Oeder om hans Udenlandsrejse i Aarene 1754 til 55, i hvilken han giver en Udsigt over de botaniske Havers Tilstand i England, Holland, Frankrig og Tyskland og klart og smukt udvikler Modsætningen mellem den ældre og nyere Opfattelse af deres Væsen og Betydning. Anlægget fandt Sted i den ny Frederiks-Stad, men først ved Skjøde 16. Juni 1770 blev den mindre til en botanisk Have indrettede Plads overdraget Universitetet, og i Skr. 23. s. M., ved hvilken Patronen kom­ municerede Overdragelsen, meddelte han tillige, at Kongen havde bestemt 5000 Rdlr. til Havens Indretning, saaledes at Overskuddet skulde anvendes til dens Vedligeholdelse, ligesom der yderligere ved Ordre 21. Juli s. A. anvistes 300 Rdlr. af Kongens partikulære Kasse til samme Ojemed. Under s. D. antog Konsistorium forhenværende Mestersvend ved den botaniske Have i Amsterdam, Kæsemacher, til akademisk Urtegaardsmand vatoriet paa Rundetaarn; Selmer: Akad. Tid. I. S. 158, 159, 160, 163, 164, 166, 168; Selmer: Aarbog 1846 S. 37, jfr. S. 79; Linde: Meddel. 1849—56 S. 712 m. fl. — ') Rørdam HI. S. 127—28. Naturhist. Tidsskr. III. 6. S. 50 flg. — 2) Hofman: Lundatser I. S. 282. — 3) Jfr. i øvrigt Vidensk.s Selsk. Skr. ank St. Engelstoft og Verlauff S. 37—38. —• 4) Nyerup: Annaler S. 368—74, jfr. Tidsskr. f. Havevæsen 1871 S. 242. Botanisk Tidsskr. III. 1. S. 2—3.