KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

4 „Docenter“, hvorimod samme Reglement indførte de 2 Lektorer i det medicinske Fakultet, som endnu findes. Yed Siden af de anførte Benævnelser paa de normerede Lærere kan som historisk Betegnelse for de ikke normerede foruden Professorer og Docenter endnu nævnes adjuncti eller professores adjuncti1). II. Hvad Inddelingen af Lærerne angaar, kan først mærkes, at vi alt i det juridiske Fakultets Statutter finde nævnte doctores ordinarii, ordinarii in jure civili og doctor sive licentiatus ordinarie de mane legens i Modsætning til baccalaurei extraordin arie legentes2). I Overensstemmelse hermed tale ogsaa de almindelige Statutter om lectiones ordinariæ samt libri ordinarie legi consveti2), hvorhos i det juridiske Fakultets Statutter yderligere nævnes dies ordinarii og horæ ordinariæ3). Fundatsen af 1539 fastholder samme Udtryksmaade, for saa vidt som den omtaler baade lectiones, dies og horæ ordinariæ4). Spørgsmaalet bliver da, hvad der egentlig menes med disse Betegnelser. Begynde vi med at undersøge Modsætningen mellem ordentlige og overordentlige Forelæsninger, vil det findes, at der ved en ordentlig Fore­ læsning fra først af forstodes en saadan, hvis regelmæssige og behørige Holdelse Universitetet ansaa for nødvendig i Studiets Interesse, og med Hensyn til hvilken der derfor var gjort et Forbehold dels i Henseende til Tiden, dels i Henseende til Gjenstanden, dels endelig i Henseende til Berettigelsen til at holde den. De andre Forelæsninger, med Hensyn til hvilke intet sligt Forbehold var gjort, benævnedes derimod overordentlige. Adskillelsen mellem begge forekom ved alle Universiteter og, om end ikke ganske paa samme Maade, i alle Fakulteter5). I Henseende til Tiden nød de ordinære Forelæsninger fra først af den Begunstigelse, at der var forbeholdt dem visse Timer om Dagen, nemlig Morgentimerne, i hvilke Arbejdskraften maatte forudsættes at være størst. Dette var Reglen i Bologna som i Paris. Mindet derom er endnu bevaret i de juridiske Statutter, i hvilke der tales om en ordinarius de mane legens, og skjønt de paa den anden Side vise, at en Forandring i det oprindelige Begreb om ordinære Timer er foregaaet, for saa vidt som der i Følge dem ogsaa kan læses ordinarie fra Kl. 2—3, er dog ordinarius de mane legens fremdeles ordinarius principalis6). Medens horæ ordinariæ efter det anførte ere et ældgammelt Be­ greb, gjælder det modsatte om dies ordinarii, i det de ordentlige Forelæsninger fra først af ikke vare indskrænkede til bestemte Dage7); men det er en senere Udvikling, som er antydet i de juridiske Statutter og foreligger afsluttet i Fundatsen af 1539, i Følge hvilken de ordinære Forelæsningsdage ere begrænsede til 4 om Ugen, nemlig Mandag, Tirs­ dag, Torsdag og Fredag. Paa disse Dage maatte der kun læses extra- ordinært uden for de ordentlige Forelæsningstimer8). a) Jfr. nærmere i det flg. — 2) Ser. R. D. VIII. p. 349. -— 3) Statutt. Art. 34. —• 4) Cragii Additam. HL p. 100—1. — 5) Thurot p. 7 1—76, 110 , 173, 196. — 6) Ser. R. D. VIII. p. 350. — 7) Thurot p. 197 nævner kun ordinære Forelæsningsdage i det medicinske Fakultet. — 8) Thurot p. 77; Cragii Additam. III. S. 101.