KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

199 det teologiske Fakultet efter visse Aars Studier og aflagt Prøve stedtes til at holde visse Forelæsninger, og en lignende Ordning senere gjennem - førtes i de øvrige Fakulteter, senest dog i det filosofiske, i hvilket Benæv­ nelsen Bakkalavr ikke forekommer før i det 15. Aarhundrede x) ; men paa den Tid, da vort Universitet stiftedes, var følgelig Bakkalavreatet overalt og i alle Fakulteter anerkjendt som en egen Grad, og som saadan frem­ hæves det ogsaa baade i Pavebullen af 1475 og i det juridiske Faku ltets S ta tu tte r2) saa vel som i Fdts. af 15393). Forholdet mellem Doktorat og Magisterium paa den ene og Bakka­ lavreatet paa den anden Side, kan i Korthed udtrykkes saaledes, a t h in t var en Betegnelse for Mestrene, dette for de videre komne Lærlinge i det lærde Lav. De sidste havde derfor kun en begrænset Adgang til at bestige Katedrene, som hovedsagelig var indrømm et dem for øvelsens Sk y ld 4), hvilken Indrømmelse var en naturlig Følge af Gradens hoved­ sagelige Betydning, som var at hane Vejen til de højere Graders E rhver­ velse. Andre særlige Retsvirkninger vare kun knyttede til Bakkalavr- graden i det filosofiske Fakultet, og denne Omstændighed skyldtes det, at den filosofiske Bakkalavrgrad havde en længere Bestand og først ud­ trykkelig ophævedes i 1775, medens den i de andre Fakulteter alt længe forinden var stiltiende bortfalden. 4) En Trinfølge imellem Graderne i de forskj ellige F aku ltete r bestod fra først af ikke, i det man tvæ rt imod meget vel kunde erhverve Graderne i de højere Fakulteter uden først a t have erhvervet dem i det filosofiske6); men da dette repræsenterede den almindelige Dannelse, som ingen viden­ skabelig Fagmand kunde undvære, var d et dog den naturlige Konse­ kvens, som vi ogsaa finde dragen i Fdts. af 1539, a t mgen m aatte stedes til nogen Grad i de højere Fakulteter, der ikke først havde erhvervet Magistergraden. Ikke desto m indre indrømmede allerede Fundatsen selv vedkommende F aku ltet en Beføjelse til med Rektor og Dekaners Sam­ tykke at dispensere fra denne R e g e l6), og Kgbrev 27. Marts 1 6 88 7) gav en almindelig Bemyndigelse til a t kreere Personer, der betjente et fornem t gejstligt Embede eller vare bekjendte for Lærdom og Skikkelighed, til Licentiater i Teologien, selv om de ikke vare m agistri philos. I de andre Fakulteter havde man uden Tvivl a lt forinden stiltiende dispenseret fra Fundatsens Forskrift, og Udkastet af 1691 saa vel som Fdts. 1732 kjende derfor heller ikke længere til Reglen om Magistergraden som nødvendig Betingelse for de højere Graders Erhvervelse. Tvæ rt imod ere siden den Tid Graderne i hvert Faku ltet bievne tild elte uafhængige af Graderne i de andre. 5) Betingelserne for de akademiske Graders Erhvervelse have til en ') Jfr. Thurot p. 110, 137, 170, 187, 48, 65. — 2) Ser. R. D. VIII. p. 350. — 3) Cragii Addit. III. p. 127. — 4) Jfr. Savigny og Thurot 1. c.; Ser. R. D. VIII. p. 349; Cragii Addit. p. 132, 134; Fdts. 1732 § 43. — fi) Ser. R. D. VIII. p. 350; jfr. dog Thurot p. 130, hvorefter ingen kunde hlive lic. med., med mindre han først var hieven lic. art. — 6) Cragii Addit. III. p. 127. — 7) Sj. Tegn.