KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

198 mæssig erhvervedes i Forbindelse med L icensen1), og kun Doktor­ gradens Erhvervelse udsattes, hvorfor ogsaa Felts, al 1539 saa vel som den senere Lovgivning kun om taler L icentiater i de højere Faku e ei. Grunden til denne Forskjel var uden Tvivl a t søge i de uforholds­ mæssig større Omkostninger, der vare forbundne med Doktorgradens E rhvervelse2). A f Hensyn dertil nøjedes ogsaa Fundatsen af 1539 med at fordre, at Lærerne i de højere F aku lteter skulde være L icentiater og erhverve Doktorgraden, saa snart den dertil fornødne Sum var afdraget af deres Lønning. . Den medicinske L icentiatgrad om tales ikke særlig i Fd ts. 173 §§ 48, 50. jfr. derimod Fdg. 10. Febr. 1736 II. § 3, og ignoreres fuldstændig i Fd ts. 1788 Kap. V § 3, men gjenindførtes ved kgl. Resol. l.N o v b r. 1808, jfr. Fdg. 9. Jan. 1824 § 1 , og ophævedes først endelig ved Bkgj. 19. Maj 1854; samme Bkgj. ophævede Magistergraden, der i Følge Fdg. 9. Jan . 1824 § 1 havde e rsta tte t L icentiatgraden i det filosofiske F akultet, og i Følge Bkgj. 15- Maj 1872 er denne ligeledes ophævet i det rets- og statsviden­ skabelige, saaledes a t den endnu kun er bevaret i det teologiske Fakultet. Foruden de to nævnte blev d e r i T idens Løb indfort endnu en tredje, laveste Grad i sam tlige Faku lteter, nem lig Bakkalavr-Graden. Angaaende Oprindelsen til Ordet Bakkalavr er der bleven an stillet mangfoldige Gransk­ ninger; men til fuld Enighed er man desuagtet ikke naaet. Det kan vel næppe betvivles, at Ordet, hvis oprindelige Form er bachalanus, maa deriveres af det franske bachelier3) ; men naar man er gaaet endnu et Skridt videre og har villet udlede O rdet bachelier af bas-ch ev alier, en ung adelig K rigsm and, der nylig har begyndt sin m ilitæ re Løbebane ), da er denne Paastand vel i og for sig tiltalende og stemmende med Ordets akademiske Betydning, men lige fuldt ikke sik k er5). F ra først af var dog dette Bakkalavreat ikke nogen egentlig Grad, da det ikke var en Værdighed, der gjennem en særlig Akt konfereredes den paagjæ ldende; men Udtrykket baccalaureus brugtes om den Skolar, der havde holdt sin første Forelæsning eller re p e titio 6). En saadan var da b erettig et til at holde overordentlige Forelæsninger, medens Skolarerne ellers maatte have Rektors Tilladelse d e rtil7). Senere gik im idlertid Bakkalavreatet i Bologna over til at blive en egentlig Grad paa samme Maade, som T ilfæ ldet var i Paris, hvor allerede i 1215 de studerende i >) Kosegarten: Gesch. der Univ. Greifswald I. S. 85. — 2) Cragii Additam. III. p. 131 og neden for. - 3) Thurot p. 137: Du Cange s. v Baccalaureus; jfr. det engelske- Bachelor. — 4) Schmidt: Geschichte der Pædagogik II. p. 324 jir. Rørdam III p 398 — 5) Kinck I. S. 42 Note 52 fremhæver, at Bulæus ikke kjender Ordet bas-chevalier. men atPaastanden om dets Tilværelse først findes hos A. Voigt: Versuch einer Geschichte der Universität Prag (1776) S. 104 Anm. 125. Kmck selv fremhæver, at Benævnelsen i Wiens artistiske Fakultet oprindelig var baculanus afledt af baculus, eller Fakultetsstaven, som den, der var antagen til Graden, kuntte lade bære foran sig, naar han indbød til Promotionsgildet Det er den samme Forklaring, som O. Vorm giver i sin Disputats af 1622 , jfr. Rørdam III. S. 398 Note 1, men som N. M. Petersen i sin Lit. Hist. III. S. 32 erklærer for „bjas . — s) Savigny HI. S. 239. — 7) Savigny IH. S. 238, 268 69.