KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

190 E t om tvistet Sporgsmaal var det , hvorvidt K andidaten skulde løse testimonium strax eller fø rst, naar han havde faaet U dsigt til K a ld ; i Aaret 1616 afgjorde Kansler F riis til Borreby Spørgsmaalet derhen, at det skulde ske s tra x 1); men den 16. Decbr. 1640 slu tted es, a t ingen maatte erholde testim onium , før han var legitime vocatus til en Bestil­ lin g , og Rskr. 2. Novbr. 1736 vidner ogsaa, a t studiosi ikke plejede at løse d et, inden de vare sikre paa Kald. N aar Testim oniet løstes længere T id efter Examen, fordredes der i ældre Tid Bevis for Kandidatens gode Forhold i Mellem tiden'2); men i Følge dets nuværende skematiske Affattelse bliver der heller ikke mere Tale derom. Overhovedet er i Nutiden Spørgsmaalet om Retten til Testimoniets Erhvervelse ganske up rak tisk , hvorimod d e t, der har In teresse, kun er Afgjørelsen af, hvem Forpligtelsen til Testimoniets Løsning paahviler, og dette forandrede Forhold er igjen en Følge af Forandringen i Henseende til Testimoniets retlige Betydning. § 30 . T e s t i m o n i e t s r e t l i g e B e t y d n i n g . F o r p l i g t e l s e n t i l a t l ø s e d e t . I n d h o l d e t o g U d f æ r d i g e l s e n d e r a f . Spørgsmaalet om Testimoniets retlige Betydning i ældre T id kan besvares derhen, at dets Erhvervelse var en Betingelse for Ansæ ttelse i et vist Indbegreb af Embeder, hvis Antal vedblivende forøgedes indtil Aar 1788. Denne Betydning er u d talt i Fdts. 1569, D.ogN. L. 2—2 —2, jfr. D. L. 2—20—7, Udkastet 16913), Fdts. 1732 § 8 9 , jfr. Fdg. 10. Febr. 1736 I—9, og Fdts. 1788 Kap. IV § 6 , hvor det hedder, a t det sædvanlige testimonium publicum skal løses af enhver K an d id at, førend han kan faa Kaldsbrev til noget gejstligt eller verdsligt Embede. Nu hedder det derimod i Sp. Rgl. 29. Jan. 1839, at Forpligtelsen til at løse testimonium publicum paahviler alle dem , som efter at have bestaaet i en Embeds- exarnen ved Universitetet ansættes i noget som helst Embede i Følge kgl. Resolution, hvad enten de faa kgl. Kaldsbrev eller ikke, og uden Hensyn t il , om der til det Em bede, til hvilket de udnævnes, udfordres nogen Embedsexamen eller ikke. Derefter er Erhvervelsen ikke længere en Betingelse for Ansættelsen; men med denne følger en Forpligtelse til Løsningen, som er til Fordel for U niversitetet, der derved erholder et B idrag til forskjellige Embeds- og Bestillingsmænds Lønning. Forpligtelsen til at løse Testimoniet paahvilede i Følge Fdts. indløse deres.testimonia ved at kontentere deres præceptores, Præsten og‘ministros acadcmiæ; og syntes, at, efterdi leges tilliolde studiosos at betale deres Gjæld, forinden de faa deres testimonia, kunde professores ikke dispensere derudi, ej lieller, kvad Præsten angaar;_ men professores lovede at ville anse enlivers Vilkaar og Kondition, og kver, som ikke kunde afstedkomme Penge, kunde bedages mod sin Revers. — x) Rørdam III. S. 435. — 2) Rørdam III. S. 436; Fdg. 2. Novbr. 1736; ovfr. II. S. 139. — 3) A lle, som befordres til noget gejstligt Embede, skulle være forpligtede tilforn at tage deres testimonium beskrevet fra Universitetet om deres Liv og Levned og Lærdom, den Stund de kave været paa Universitetet.