KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

189

den sidstnævnte Forskrift, saaledes at Reglen, fra hvilken dei dog kunde dispenseres1), var den, at B ienniet i alle tilfæ ld e m aatte væie tilbagelagt. Foruden en vis Tids Studium kræves dernæst oprindelig et privat Vidnesbyrd fra vedkommendes Præceptor som Betingelse for det offentlige Testimoniums M eddelelse2) , og denne æ ldgam le Regel er endnu fu ld t ud optaget i Fdts. 1732 § 89, jfr. Fdg. 2. Novbr. 17 36 3), hvorimod Fdts. 7. Maj 1788 Kap. IV § 6 ikke længere om taler Privatpræceptorernes V idnesbyrd, hvis Meddelelse ntvivlsom t a lt var bortfalden en rum Tid forinden. B ette godtgjøres ved Beretningen om Testimoniets daværende Affattelse, som vil blive om talt neden for S. 193. Kgbrev 7. Novbr. 1629 paabød dernæ st, at V idnesbyrdet om den bestaaede teologiske A ttestats skulde indføres i alle testim onia, og dens Bestaaen synes derefter at m aatte være gjort til en Betingelse for T esti­ moniets Erhvervelse. Im idlertid tillode Professorerne sig dog i den første T id at fritage Magistrene for denne Betingelses Opfyldelse, hvilken Praxis im idlertid forbødes ved Kgbfev 18. Oktbr. 1 6 3 6 4) , og senere finde vi kun gjort enkelte Undtagelser fra Reglen, f. Ex. til Fordel for Bispens S ø n 5). Men disse Undtagelser godtgjøre dog, a t Brugen ikke har fastholdt A ttestatsens Erhvervelse som en nødvendig Betingelse for Testimoniets Med­ delelse, og den er heller ikke udtrykkelig hjem let i D. L. 2 —2 0—7, jfr. D. og N. L. 2 - 2-—2, eller Fdts. 1732 § 89; tvæ rt imod hedder det kun paa sid st­ nævnte Sted, at enhver privatus præceptor bør give Studenten hans attestatio, hvori han skal være forbunden ren t ud at m elde, om den Person, hvem han giver T estim oniet, har aflagt de ved Fd ts. § 34 paabudte specimina for ham og flittig h ø rt Professorernes lectiones, førend notarius ud- færdiger testimonium publicum under rectoris sigillo. Uden Tvivl er denne Affattelse af Forskriften en Følge af den ældre Bevillingspraxis, i Følge hvilken man vel renuncerede paa Fordringen om Embedsexamen, men ikke paa Fordringen om testimonium publicum , der navnlig afgav Beviset for sædeligt og skikkeligt Forhold. E fter at denne Praxis im idlertid er ophævet ved Fdts. af 1788, bliver der ikke Spørgsmaal om Udstedelse af testimonium publicum til andre end Kandidater. Testimoniets Meddelelse er nu ikke længere betinget af, a t Modtageren selv er nærvæ rende6), og dets Udlevering kan ikke nægtes, fordi han ikke har b e ta lt sin Gjæld 7), ligesom endelig ikke længere nogen kan dømmes til for slet Opførsel a t lægge Testim oniet fra sig , saaledes som tidligere sket. O Ovfr. II. S. 173. — 2) Rørdam III. S. 424; IY. S. 526, 655, jfr. Kirkeh. Saml. IV. S. 620. — 3) Ovfr. II. S. 139. — 4) Kirkek. Saml. IV. S. 631, jfr. S. 664. — s) A. C. 20. Maj 1643: Om testimonium publicum blev sluttet, at Bispens Søn maa bekomme det, endog ban ikke bar Attestats. — 6) Rørdam III. S. 434 og A. C. 5. Marts 1634, bvor det sluttes, at testim. ikke kan meddeles en fraværende. — 7) A. C. 26. Oktbr. 1627: Henricus Jani, studiosus, som fattedes omtrent 3 Maa- neder i sit biennio academico, kan i denne Tid dispenseres med at faa sit testim. acad., saafremt ban gjør klart med Ulricb Dreyer, som bar ladet det arrestere. A. C. 17. Juli 1674: Sluttet, at Studenterne skulle betale deres Gjæld, inden de modtage deres testimonium. A. C. 17. Juli 1675: Blev proponeret anlangende de Personer, som skulle ordineres til Felt- og Skibspræster, bvis testimonia ere arresterede for Gjæld, og som beklagede sig, at de beller ikke havde Midler til a^