KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

184 Spørgsmaal og Kandidaternes Svar bleve protokollerede, ligesom det skete i nogle Examiner omkring 1770. Notarius tog sig den Tid den Frihed, naar han var Kandidatens Yen, at skrive til alle Kvæstioner i Stedet for Svar: bene, omendskjont han havde svaret falsk. Da det blev forlangt, at han skulde skrive Svaret selv, skrev han det enten efter sin egen eller efW Examinators Korrektion, saa a t, efter Protokollen at domme, disse Kandidater maatte anses for de udvalgteste og lærdeste mellem alle andre. Tillige gik det saa langsomt, at hver Examinator i sin Time næppe kunde gjore et Dusin Kvæstioner, og det dependerede da altid af nota­ rius, hvad for en Karakter Kandidaten skulde erholde. Af denne Aar- sag have vi derefter fundet det mere konvenabelt, ligesom udi examine philosophico, at hver giver Karakterer efter hans eget Omdomme om Svarenes Rigtighed. Imidlertid indforte dog Fdts. 7. Maj 1788 Kap. IV § 7 en Protokol ogsaa ved den medicinske Examen, der i ovrigt ordnedes i Overensstemmelse med Fakultetets Betænkninger1) blot med den T il­ føjelse , at Examinanden foruden at resolvere casum medicum tillige skriftlig skulde besvare nogle vigtige Sporgsmaal i alle de Videnskaber, i hvilke han ved Examen havde at bevise sin Duelighed. Den, der havde bestaaet medicinsk Examen, havde ikke Ret til at øve Kirurgi, da den var forbeholdt Kandidater fra det kirurgiske Aka­ dem i2); derimod havde han vel Ret til at øve praxis medica; men det var dog ikke nogen udelukkende Ret, da den ogsaa kunde oves af Ki­ ru rg er3), skjont man alt i 1788 erkjendte det urigtige h e ri4). Ligeledes kunde Fødselshjælp øves af medici, for saa vidt de havde ladet sig exa- minere i den Kunst; men ogsaa her konkurrerede Kirurgerne med dem5). Derimod kunde ingen vente sig Adgang til Fysikater og vigtige medi­ cinske Embeder, uden at han havde faaet en af de højere Karakterer ved medicinsk Examen. Afset fra, at Resol. 16. Febr. 1837 indskrænkede Brugen af det latinske Sprog ved den medie. Examen, vedblev den ved Fundatsen ind­ førte Ordning deraf med enkelte Lempelser6) indtil 1838. Da anordnedes, alt forinden Foreningen af det det kirurgiske Akademi med Universitetet x) Jfr. Fdts. Kap. IY §§ 20 og 21. — 2) Fdg. 22. Juni 1785 § 2; jfr. forr. Side. — 3) Fdg. 22. Juni 1785 § 10. — 4) Komm. Betænkn.: Yor Pligt og Over­ bevisning tillader os ikke at fortie, at Kirurger, som vilde befatte sig med den medicinske Praxis, tillige til den Ende burde prøves af det medicinske Fakultet, og at den Anordning, hvorefter de ved bemeldte Akademi examinerede cliirurgi, endog de i k k e a l d e l e s udue l i ge , kunne paastaa en uindskrænket Frihed til at befatte sig med praxis medica, ikke kan vedblive uden at udsætte manges Liv og Helbred for den største Fare, at ophæve den ene billige Lighed mellem medicos og chirurgos og at betage den studerende Ungdom al Tilskyndelse og Opmuntring til at lægge sig efter Medicinen og i Særdeleshed at opnaa en grundig Indsigt i dens forskjellige Dcde. — 5) Komm. Betænkn.: Hvad ellers Jordemoder-Kunsten angaar, er dens Udøvelse hidtil anset som en medicis og chirurgis uden Forskjel aabenstaaende Næringsvej, og paa denne Grund maatte for en tilkommende medicus, der og tillige vilde lade sig bruge som Akkouchør, fremdeles være nok, at han ved examen medicinæ beviste sin gjorte Fremgang i denne Kunst, og at et tilstrækkeligt Vidnes­ byrd derom var indført i Fakultetets testimonium; jfr. Fdts. Kap. IY § 21. — 6) Resol. 28. Ju li 18 19 ; Skr. 3. Juni 1820.