KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

136 Oprindelig skete Inskriptionen Dagen efter Depositsen 0 , senere snarest mulig efter Censuren2), men i Nutiden, efter examen artiums Afskaffelse, bestemmes Dagen til Inskriptionen af Rektor; Stedet, hvor den nu finder Sted, er Konsistoriums Sal, og den foregaar paa den Maade, at Rektor holder en passende Tiltale til de unge studerende og derpaa overleverer dem Borgerbrevene efter forud at have modtaget enhvers Lofte om hellig at ville holde de akademiske Love. Angaaende Omkostningerne ved Immatrikulationen se Cragii Additam. III. p. 180, Rskr. 22. Marts 1805 og Sp.Regi. 1839 samt ovfr. I. S. 239 og276. De udgjore nu 22 Kr., medens de i Resens Atlas anslaas til 4 å 5 Rd. (unciales). Til den almindelige Indskrivning i det akademiske Samfund har der dernæst fra ældgammel Tid sluttet sig en Indskrivning i de enkelte F akulteter3). Den finder vel endnu Sted i det teol. og ju rid .4) Fakultet, men kun som en Form uden al retlig Betydning. § 16. P r i v a t e P r æ c e p t or e r. „Nullus sit scholaris Parisius, qui certum magistrum non habeat“. Denne Forskrift blev allerede given af den pavelige Legat R. de Cour^on ved Pariser Universitetets Reform i Aaret 12155), og fra Paris har Reglen bredt sig vidt ud over Verden. De ældste Statutter indeholde vel ikke spe­ cielle Regler herom, men gaa dog f. Ex i Artt. 17 og 26 tydelig nok ud fra, at enhver Skolar har sin Magister, og hver Magister sine Skolarer. Fundatsen af 1539 paabod derimod udtrykkelig, at Rektor, hvis det behøvedes, skulde anbefale den, der lod sig indskrive, til en af Lærerne, som kunde paatage sig Omsorgen for hans Opførsel og Studium. „Thi de, som paa Grund af deres Alder endnu ikke kunne skjønne, hvad der hovedsagelig bør læses og i hvilken Orden, ville kun gjøre ringe Fremskridt uden private Læreres Hjælp, og deres Dyd er i Fare, naar de savne en Vogter og Leder“. Derfor skulde Rektor ikke tillade, at nogen af den uerfarne Ungdom vandrede om uden at have en bestemt Lærer at holde sig til; hvis nogen ikke vilde vælge en Privatpræceptor, skulde han paamindes og, hvis det ikke hjalp, sættes i Fængsel samt, hvis han endda fremturede i sin Gjenstridighed, forvises fra Skolen og Byen, da det var imod Guds Bud, at Personer i den Alder levede uden Opsyn efter eget Behag. Det Institut, Fdts. 1539 saaledes havde indført, vedblev at bestaa i 300 Aar, da det bevaiedes ved Fdts. 1732 § 34 og 1788 Kap. II § 3, men bortfaldt ved det akademiske Sportel reglement 11. Jan. 1839 § 6. I Henseende til Valget af private Præceptorer mærkes, at det efter Fundatsen skulde træffes af Rektor blandt Magistrene. Men tilkjendegav Studenten Ønsket om at have en bestemt Lærer til Privatpræceptor, efterkom ) Udkast 169 1: Dagen derefter skulle de møde for rectori universitatis at lade ceies INavne mdskiive ticli matriculam mecl Løfte at vsere legibus studiosorum under- ipVn°R ~ n U?TtS‘ § 34K S i ts- 22‘ Marts 1805 § 23. — 3) Thura p. 32, 35; jfr Idimot S 38P’ ~ I)eCbr‘ 1839 § ~ ^ Bulæus 1 1 1 S' 82’