KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

131 leveret blankt op i nyere Sprog, maatte ban ikke indstille sig paa ny til Prøve for til næste examen artium. Disse gjentagne Examinationer afskaffedes imidlertid ved Bkgj. 10. Avg. 1818 § 10. Den, der havde udmærket sig særdeles i Examen og tillige anbe­ faledes ved sit testimonio scholastico, kunde i Folge Fdg. 11. Maj 1775 § 8 indkaldes og roses for Konsistorium, ligesom han ogsaa ved Krea­ tionen nævnedes forst af Dekanen. Fdg. 21. Marts 1805 § 24 bestemte nærmere, hvilke Kandidater denne Indkaldelse skulde blive til Del, og tilføjede, at den, der havde faaet udmærket godt i alle Fag, skulde have Universitetets Solvmedaille. Denne Bestemmelse var uden Tvivl foranle­ diget ved, at private efter 1776 jævnlig udsatte en Medaille som Præmie for den bedste Kandidat fra denne eller hin Skole. Ved Bevill. 28. Novbr. 1795, jfr. Prorn. 4. Juni 1796 og 22. Juli 1796 og Begi. 23. Jan. 1801, forundtes der de norske Skoler Eet til selv at afholde Afgangsexamen til Universitetet. Det var en lille Erstatning for Ikke-Opfyldelsen af Normændenes brændende .Ønske om et eget Universitet, hvortil den Gang Fonds manglede1). Ved Begi. 23. Jan., 2. Oktbr. 1801 og 1. Oktbr. 1802 indfortes derhos en Afgangsexamen ved Kjøben­ havns og Odense saa vel som ved Kristiania Katedralskole; men samtlige disse Foranstaltninger ophævedes atter ved Fdg. 22. Marts 1805 § 1 b og e, hvorefter Tanken først blev udfort i sit fulde Omfang ved Bkgj. 13. Maj 1850, der bemyndigede Skolerne til selv at holde en Afgangs­ examen, hvis Bestaaen i Folge § 6 gav Adgang til Univirsitetet. Dog kunde examen artium fremdeles afholdes ved dette, indtil Muligheden deraf ophævedes ved Lov 1. Apr. 1871 § 9. 2) P r æ l im i n æ r e x am e n . Denne omtales paa dette Sted, skjønt dens Bestaaen ikke er en Betingelse for at indskrives som Student, men dog for at nyde samtlige en saadan tilkommende Bettigheder. I Konsekvens af Studietvangen, som indfortes ved Fdg. 15. Marts 1743 § 1, bestemte denne, at det skulde være tilladt dem, der enten vare fødte af Adel eller ingen Tid tænkte paa at søge nogen Emploj i Kirken, Skolerne eller ved Universitetet, at vælge, om de vilde indstille sig til den offentlige saakaldte Deposits eller ikke, i Henseende til, at udi de examinibus, som holdtes offentlig, udkrævedes, at de lærte visse Ting, som ikke egentlig vare fornødne for dem, der ej havde i Sinde at affek- tere noget gejstligt, Skole- eller Universitets-Embede. I Henhold dertil kunde de i Folge § 2 indskrives, naar de blot medbragte en Attest fra en prof. phil. om, at de vare saaledes informerede i Latin og Begyndelses­ grundene til Logikken samt Historie og Geografi, at de derefter med Nytte kunde hore professores. Efter 1746 findes Adelsmænd jævnlig at have ladet sig examinere paa den i Kskr. 28. Oktbr. s. A. § 6 foreskrevne Maade “), hvorved de tillige skaffede sig Adgang til at rejse udenlands3). *) Prom. 24. Decbr. 1795. — 2) Jfr. Fdg. 23. Juli 1756 § 16. — 3) Den 28. Febr. 1748 exammeredes i Rektors Hus i Overværelse af Grev Danneskjold-Lavrvig og Hs. Mai.s Geh.-Kons., nemlig Geb.-Raadd. J. L. von Iiolstein, von Berkentin og S. von Schulin