KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

123 ikke Anledning til Indførelse af en særlig Prøve; men en saadan frem­ kaldtes først ved Bestemmelsen i novellæ constitutiones, som indeholdt det tidligere omtalte Paalæg i Henseende til Rektorerne, der sendte umodne subjecta; for at kunne efterkomme det var det nødvendigt at man anstillede en Prøve i Henseende til de nyankomnes Kundskaber i det latinske Sprog, og som Følgo heraf indførtes den saakaldte examen styli. Indfø­ relsen deraf er saa at sige sket ganske ufqrmærket. I 1622 synes Examen endnu ikke at være afholdt1), og selv efter Afholdelsen har den i Begyn­ delsen næppe været betragtet anderledes end som tjenende til Efterretning, ikke som en saadan, hvis gode Udfald betingede Antagelsen; men den 12. Jan. 1625 sluttes, at, i Besynderlighed efterdi numerus studiosorum saa avgerer2), skal man ingen admittere ad academiam, med mindre han bestaar vel in stilo, saa at han kan skrive Latin, og da at annammes, fra hvad Skole han indkommer, naar han ikkun har honestæ vitæ et profectus laudandi testimonium. Dog omtales den Examen ikke i de nærmest følgende Aar uden en ganske enkelt Gang. Den 16. Jan. 1626 hedder det nemlig: Blev sluttet, at den Skoleperson fra Roskilde maa admitteres til Deposition af decano, efterdi han befindes integræ vitæ, endog hans profectus in literis er ikkun maadelig. Denne sjældne Omtale af Examen forklares vist nok naturlig ved, at Sagen i Almindelighed gik saaledes til, at Kandidaten meldte sig hos Dekanen, som undersøgte hans testimonium samt anstillede Examen og Deposition og, naar dette var sket, sendte den deponerede til Rektor, som indskrev ham i Matriklen. Derfor hedder det udtrykkelig den 29. Oktbr. 1628, at Rektoren alene indskriver deres Navne i Bogen, som decanus har approberet; kun naar Dekanen var i Tvivl, forelagde han Sagen for Konsistorium, og under­ tiden gjorde Rektor det samme, f. Ex. naar Dekanen havde admitteret en Person, der ikke var forsynet med testimonium3). Om en regelmæssig Termin for Examens Afholdelse kan kun med et vist Forbehold tales, da Folk deponerede paa alle Tider af Aaret4); men det synes dog, som om den hovedsagelig fandt Sted i Januar Maaned; thi de ovennævnte Spørgsmaal i acta fremkomme regelmæssig til den Tid, og den 25. Jan. 1630 hedder det ogsaa: Depositio skal strax holdes efter decani gode Vilje. Til den anførte Examen styli sluttede sig senere en examen artium, der indførtes ved Kgbrev 6. Decbr. 16305); thi vel bestemte allerede Fdg. 27. Marts 1629 II § 5, jfr. St. R. 1—1—5, at ingen maatte annammes udi Universitetet, som ikke i det ringeste var congruus in lingua Latina og forstod faciliores textus græcos novi testam .; men denne Bestemmelse synes ikke at have udøvet videre Virkning; derfor udgik det anførte Kgbrev, lydende: Eftersom det erfares, at Ungdommen, som begiver sig fra Skolerne ‘) Rørdam III. S. 419. — 2) Jfr. Novellernes Art. 2, hvorefter de mødende seiKles tilbage, fordi Universitetet havde saa faa Studenter. — O A C 29. Oktbr. 1G28. - 0 Jfr. Note 3. A. C, 29. Juli 1629: Bevilget nogle privat dimitterede at indskrives i Matriklen. — 5) Tillæg.