KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

118 ved den Kjendsgjerning, at Professor Peder Skottes Søn, da han, 13 Aar gammel, skulde indskrives som Student, paa Rektor Amelungos Spørgs- maal om Betydningen af Udtrykket: „juro“ svarede: nescio, hvorfor han ikke blev indskreven den Gang1). Efter Rskr. 23. Avg. 1697 findes Alderen regelmæssig optegnet i Matriklen; men paa den Tid synes det at have været forhi med Vid­ underbørnene; thi et Overblik over Alderstallene viser vel enkelte fjorten- aarige, men i Reglen ere de indskrevne over 18 Aars Alderen. Positive Forskrifter om Aldersgrænsen gaves i Adg. 11. Maj 1775 § 20, jfr. Fdg. 22. Marts 1805 § 4 og Bkgj. 13. Maj 1850 § 21, medens den i Nu­ tiden resulterer af Forskriften i Lov 1. Apr. 1871 § 3. IV. K jø n . Ved det ældste medicinske Universitet i Salerno siges en Række Damer at være optraadte baade som Lærere og Forfattere af Værker over alle Slags Sygdomme2); derimod berettes intet lignende fra andre Universiteter, og selv i Salerno forsvinde Professorinderne i det 15. Aarhundrede. Ved vort Universitets Stiftelse og Fornyelse har man derfor utvivlsomt heller ikke tænkt, at det nogen Sinde vilde blive søgt af andre end Mænd. I alt Fald vidner Biskop Oluf Mortensen udtrykkelig, at Kong Kristian I. har stiftet Universitetet for at pryde sine Riger med en Skare af kloge M æ n d 3)» og i Følge Kristian III.s eget Udsagn har han fornyet det for at raade sine Rigers og Staters Bedste ved Hjælp af lærde Mænd, hvorimod der i intet Tilfælde tales om Kvinder. I samt­ lige de fire Aarhundreder, der senere ere hengaaede, vides der heller ikke nogen Sinde at være rejst Spørgsmaal om at give Damer Adgang til at immatrikuleres før i Aaret 1875. Da naaede den sociale Bevægelse, der sigter til at skaffe Kvinden en mere omfattende Virkekreds og derfor heller ikke vil have hende udelukket fra Adgang til Universitetsdannelsen, ogsaa til Danmark. Angaaende de udførlige Forhandlinger, som denne Sag foranledigede, henvises til den trykte Beretning derom4). Her skal kun fremhæves, at Universitetets Myndigheder viste sig overvejende imødekommende mod det fremsatte Gnske, ligesom ogsaa Ministeriet er- kjendte, at Reformen kunde gjennemføres ad Anordningsvejen, og saa- ledes udkom Adg. 25. Juni 1875, der tillader Kvinder at erhverve aka­ demisk Borgerret ved Kjøbenhavns Universitet, naar de fyldestgjøre de samme lovbestemte Betingelser som de mandlige studerende; ved Ind­ skrivningen erhverve de i akademisk Henseende samme Rettigheder som de sidst nævnte, blot med en vis Modifikation for det teologiske Fakultets Vedkommende, i det de kvindelige teolog, studerende ikke have Adgang til at prædike, saa lidt som til at bestaa den teologiske Embedsexamen eller til at erhverve de teologiske Grader, hvorimod deres teologiske Studier afsluttes ved en særlig Religionsprøve6). Derhos faa de kvinde’ ) Thura p. 32; jfr. i øvrigt om Indskrivningen af Børn: Rørdam III. S. 415.

— 2) Hæser: GescMchte der Medicin 3te Aug. I. S. 651. — 3) Rørdam IV. S. 4. — 4) Cragii Additam. III. p. 90. — 5) Goos: Aarbog 18 71—73 S. 3—20. — 6) Bkgj. 28. Juni 1876.