KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

i05 Professor, da professores acin docentes siges at være 18 i T a lle t1), men ikke meget længe efter forsvinder han i Følge Kgbrev 25. Novbr. 16842), hvorfor Udkastet af 1691 heller ikke kjender noget til en professor poeseos. Kun extraordinært beskikkedes senere enkelte saadanne, som f. Ex. Edvard Londemann, der ved Kaldsbrev 21. Marts 17213) udnævntes til prof. poeseos et philos., og efter ham den bekjendte Kristian Frederik Vadskær4). Alt forinden den nævnte Lærestols Oprettelse var imidlertid det filosofiske Fakultet i 1630 blevet forøget med den saakaldte novus philosophus eller, som han senere ogsaa kaldtes, primus pædagogus, der skulde være professor linguæ Latinæ sive elegantiarum5), og dette Professorats Oprettelse førte atter til, at den gamle retoriske Lærestol fik en anden Bestemmelse. Betragte vi nemlig Fagene, som lærtes i det filosofiske Fakultet paa den Tid, da Novellerne udkom, vil det vise sig, at der den Gang endnu ikke var foregaaet nogen Forandring i den fundatsmæssige Ordning, hvorimod Novellernes Art. 10 selv paabød en saadan i Henseende til professores pæda- gogi. Den ene blev for Fremtiden professor mathematum inferiorum, men den anden havde, da Udkastet til Læseplanen udarbejdedes, endnu ikke faaet noget bestemt Fag anvist, og vi kunne heller ikke sige, hvilket Fag der i den følgende Tid særlig knyttedes til denne Profession ; vist er det kun, at vi senere møde to ny Lærefag, nemlig dels Etik, dels Geografi og Historie, af hvilke det ene har udfyldt bemeldte Professorats Mangel paa Lære- æmne, og det andet er traadt i Stedet for Retorikken. Den 11. Septbr. 1635 udgik nemlig Kgbrev til Professorerne om at lade Frederik Andersen faa et Rejsestipendium, for at han kunde uddanne sig i de orientalske Sprog, særlig Arabisk, og ved Hjemkomsten overtage et Professorat deri; men efter hans Afgang i 1646 blev en ny Ordning truffen, i det Kansleren var af den Mening, at en lectio syriaca ikke be­ høvedes ved Universitetet, og opfordrede Professorerne til at konsultere om en mere nødvendig Lektion. De saa1 alle for godt an, at, om samme Lektion skulde forandres, en professor philosophiae practicæ maatte kon­ stitueres, og den 19. Apr. s. A. meldte Rektor, at Kansleren var tilfreds med, at Rektor scholæ, Søren Pedersen, maatte reciperes in numerum professorum, hvilket Professorerne lode sig vel befalde, i det de ønskede ham til Lykke. Den 25. Novbr. 1657 udgik derefter Kgbrev lydende paa, at efterdi Mag. Søren Pedersen, forrige Prof. e t h i ce s her paa Akademiet, var afgangen ved Døden, skulde Dr. P. Resen kaldes i hans *) Nyt hist. Tidsskr. VI. 8. 23. — 2) Reinhardt S. 62. — 3) Kopi B. — 4) N. M. Petersen Literaturhistorie IV. S. 327—40; ovfr. II. S. 65. — 3) A. C. 31. Oktbr. 1642: Rektor gav til Kjende, at det var Kanslers Vilje, at Frommius skal betjene den ny linguæ Latinæ eller elegantiarum professionem. Om hans stipendium skal siden sluttes; 1. Febr. 1643: Jeg Peder Spormand opterede novi professoris stipen­ dium og Overløbs Pors’s Præbende. M. Ericus dernæst paa Frederik Andersøns Vegne stipendium og præbenda primi pædagogi, som nu kaldes 2dui pædagogus. I)oct. Kr. Stougaard blev opkaldt og tilspurgt, om han som proximus successor vilde optere infimi pædagogi stipendium og Præbende; han vil tage saadant i Betænkende til næste Konsistorium; 8. Febr: Krist. Stougaard vil optere 2ds som nu er tertii pædagogi stipendium, og skal derfor M. Fromius have stipendium metaphysici. li. 14