KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

350 besynderligt var det, at Bogtrykkere, Boghandlere og Bogbindere i Reali­ teten kunde drive borgerlig Næring, i det de arbejdede for og handlede ikke blot med de akademiske, men ogsaa med Byens Borgere uden dog at bære Byens Tynge. Ved denne Ordning maatte Byen til Dels betale for Universitetet, medens fornuftigvis dette, na ar det vilde holde Folk, ogsaa selv burde lønne dem. Kunde de ikke leve af Trafikken med de akade­ miske Borgere, burde Universitetet skyde til Derfor var det over Maade naturligt, at Borgerne i 1628 androge hos Kongen om, at Universitetets hørige maatte skatte med Borgerskabet1). Men da Kansleren forelagde Professorerne dette Andragende til Overvejelse, /havde de intet andet Svar, end at der fandtes „Dokumenter nok in fundatione om deres Privi­ legier-).“ Ad retlig Vej skete saaledes ingen Indskrænkning i Friheden; men ikke saa sjældent maatte denne dog vige for et moralsk Tryk og var endnu oftere udsat for faktiske Overgreb. Dog have vi ikke sporet disse Forfølgelser mod de undergivne før 1628, men saa begynde de; thi alt inden det ovennævnte Andragendes Fremkomst refererede Rektor den 23. Januar i Konsistorium, at Borgerne havde pantet Universitetets Foged og vilde trænge Salomon Sartor en Soldat paa, samt at andre Universitetets Klienter ligeledes beklagede sig over, at der begjæredes Vagt af dem, i hvilken Anledning Professorerne besluttede at henvende sig til Kansleren3). I Oktbr. s. A. klager end videre Povl Skolemester over, at han idelig tilsiges af Vagtmestre og Korporaler til Bys Arbejde og Vagt, hvorpaa Professorerne raade ham til at sidde stille og ikke lade sig noget vedgaa; men naar de gjøre ham nogen Uret eller pante ham, skal han holde sig til sit Privilegium, lade det læse og paaskrive for Borg­ mester og Raad og begjære Dom i Henhold dertil. Fra det nævnte Aar kan derfor dateres en vedvarende Fejdetilstand mellem Universitetet, som kæmper for sine Rettigheders Hævdelse, og Borgerskabet, som vil have Ligheden gjennemført, i alt Fald for de Universitetet undergivnes Vedkommende. Hvilket Fond af Misfornøjelse der er opsamlet hos Borgerskabet, viser bedst H. D. D. 20. Decbr. 1630 med dens mange Stridspunkter. En naturlig Følge heraf er, at Borgerne med den yderste Flid kontrolere Akademikernes Forhold3), og Universitetet paa sin Side maa iagttage den vderste Forsigtighed saa vel ved strængt at for­ byde sine undergivne Driften af borgerlig Næ ring4) som i Særde­ leshed ogsaa ved at være yderst varsomt med at optage Byens Borgere blandt de akademiske. Da en Hr. Valentino den 28. Maj 1631 begj ærede inscriptionem in matriculam academiæ, turde Professorerne derfor ikke paa egen Haand indskrive ham, og Kansleren turde heller ikke raade dertil, men mente, at man kunde give Borgmester og Raad et Ord derfor, hvilken Mening dog ikke vandt Konsistoriums

O Ovfr. S. 142. A. C. 5. Maj 1628. — 2) Ovfr. S. 144. — 3) Ovfr. S. 283. — 4) Ovfr. S. 286.