KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

3 5 1

Bifald. Da dernæst Frøken Leonora i Febr. 1644 gik i Forbøn bos Rektor for, at Knud Brat maatte reciperes in numerum studiosorum, efterdi lian for en Tid siden hayde deponeret til Rostock, skjønt han senere var bleven civis huj ns urbis og havde tjent nogle Aar for at tage Fare paa Vagten i Vesterport, turde Professorerne ikke inskribere ham uden en skriftlig Bevilling fra Rigens Hofmester, og da han ikke vilde raade dertil, blev Brat ikke antaget. Efter dette almindelige Blik paa Forholdet mellem Universitetet og Byen gaa vi dern'æst over til den nærmere Undersøgelse af de akademiske Borgeres kommunale Friheder eller rettere af de Byrder, som trods Fri­ hederne Tid efter anden paalagdes dem. Forinden maa dog gjøres den Bemærkning, at deres almindelige borgerlige Frihed i sit Væsen kun var personel. Dette fremgaar klart nok af den Omstændighed, at Fun­ datsen af 1539 udtrykkelig drog Grænsen for deres særlige reelle Frihed ved Bestemmelsen om, at Universitetets Grund med derpaa værende Huse og Boliger saa vel som de, der henhørte til Margaretes og Jacobs Vikarier, fremdeles skulde nyde den samme Frihed, som de tidligere havde nydt i Kapitlets l i d , ligesom denne ogsaa skulde komme de ny Bygninger, der maatte blive opførte paa samme Grund, til gode. Kgbrev 1. Oktbr. 1638 x) synes derhos at vise, at, Friheden kun respekteredes for saa vidt som Husene beboedes af de højlærde eller deres undergivne selv, og den ind­ skrænkedes yderligere ved forskjellige Skattebevillinger, der ogsaa om­ fattede Universitetets Jordskyldshuse og Lejevaaninger; men derimod have Professorerne vist nok til det yderste fastholdt Friheden for deres Residenser. Dette fremgaar klart af Forhandlingerne i Konsistorium, f. Ex. den 25. Apr. 1659, hvor Professorerne gjorde gjældende, at Skat til Volden ikke burde svares af et Par Lejevaaninger i St. Pederstræde, der fra gammel Tid vare bievne behandlede i Lighed med Residenser2). Med Hensyn til de reelle Bidrag maa i øvrigt mærkes, at de dels vare saadanne, der paalignedes Grundene efter Taxt, dels paalignedes dem uden nogen saadan; men man gjør dog saa langt fra nogen stræng Ad­ skillelse imellem begge Arter, at der undertiden tvivledes, om Meningen med et Skattebrev var at paalægge 1 Rdlr. pr. Hus eller 1 Rdlr. pr. 100 af Husets T ax t3). Bidrag efter Taxt udrededes i Særdeleshed til Befæst­ ningen; derimod ydedes navnlig Vagthold af de enkelte Gaarde uden Hensyn til Værdien. O Universitetet udi Kiøbenhavn de Huse, en Part Borgere ville holde skattefri, anlangende. C 4. V. S. G. I. Vider eftersom Vi naadigst forfare, en Del Lærde der udi Byen at holde de Borgere, som bo i deres Huse og Vaaninger fri for Skat. Bygning og anden Byens Tynge, særdeles naar noget til Byens Reparation og fortifikation paabydes, da bede Vi Eder og naadigst ville, at I gjøre herefter den Anordning, at i saadanne Tilfælde af saadan Grund, saa vidt de lærde eller deres supposita ikke selv udi egen Person besidde, udgiøres lige ved andre deslige Grunde eller og for os underdamgst fremlægges, huis Privilegier I have, hvormed I Eder saadan i rihed og Forslcaansel kunde tilholde. Gliickstad den 1. Octobris 1638. 1609 n )‘ ~ ^ yt hlst Tidsskr- VI. S. 512. — 3) A. C. 17. Maj