KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

349 k u n : Sint immunes ab omnibus oneribus reipublicæ cum suis m inistris; men dog vare utvivlsomt onera civilia indbefattede herunder; thi det siges udtrykkelig i Fundatsen om typographus, at han skal være fri for onera civilia, og han er netop en af de Ministre, som Privilegierne nævne. Til Forstaaelse af Datidens Sprogbrug kan derfor bemærkes, at onera reipublicæ og onera civilia i videre Forstand omfatte alle offentlige Byrder; i snævrere Forstand betegne ordentligvis onera reipublicæ Stats­ byrder, onera civilia kommunale Forpligtelser; men dog kan sidst nævnte Udtryk i Modsætning til Byens Tynge ogsaa bruges om Statspligter. Saa- ledes tilstaas der ved Kgbrev 28. Septbr. 1573 Universitetets Bogtrykker Frihed for al borgerlig og Byens Tynge, medens Kongebrevet 10. Apr. 1631, som gav Universitetet Privilegium paa to Bogtrykkere, fritager dem for al kongelig og borgerlig Skat og Tyngex) , og dog er Meningen i begge Tilfælde utvivlsomt den samme. Vist er det ogsaa, at Universitetets- personalets fundatsmæssige Frihed for kommunale Byrder var en ubestridt Kjendsgjerning. Spørgsmaalet er kun, hvor vidt det ved Tidernes Ugunst nødsagedes til at lade Retskravet falde. At de akademiske Borgeres privilegerede Stilling overhovedet var ilde set af Byens Borgere, er saa godt som en Selvfølge. I fredelige Tider, saa længe der ikke blev Spørgsmaal om Extrapaalæg, gik det dog saa nogenlunde, men naar det modsatte blev Tilfældet, i det der paa­ lagdes særlige Byrder i Forsvarsvæsenets Interesse2), og navnlig, naar Ufred paakom, gjorde Lighedskravet sig med Styrke gjældende, og det saa meget mere, som det udtrykkelig anerkjendtes i selve Skattebrevene, som udtalte, at „alle Vore Undersaatter, af hvilken som helst Stand og Kondition, højlig ere interesserede i vort kjære Fædrelands Velstand, Konservation og Defensión3). Udbrud af den latente Misfornøjelse finde Sted baade i 16114), 1628, 1644 og 1657. Om end i formindsket Maale- stok frembyder denne Periode saaledes BilJedet af den samme Spænding mellem Borgerskabet og Universitetet, som vi andet Steds træffe i langt ældre Tider, og da Kampen i 1657 er paa sit højeste, frem­ kalder den kuriøst nok ogsaa hos os Tanken om en Udvandring, nemlig til Roskilde5). Men saa følger Belejringen, der afføder en nødtvungen Ligestilling, og derefter bøjer Forfatningsforandringen saa vel Universitetet som Borgerskabet under den enevældige Konges alt beherskende Scepter. At Borgerskabet var misfornøjet endog med Professorernes begun­ stigede Stilling, fremgaar noksom af Fordringen paa Vagthold ogsaa af dem6), Diskurserne mellem Voldarbejderne i 1645 og Pantningen hos Professor Vandal i 1657, som vil blive omtalt neden for. Men dog ret­ tede Uviljen sig fortrinsvis mod Universitetets undergivne. At rige Enker, som Dr. Jørgen og Dr. Henrik Fiurens, kunde sidde frit i Byen, var fra den naturlige Rets Synspunkt en Urimelighed, og ikke mindre >) Rørdam IV. S. 250; Tillæg. — 2) Rørdam III. S. 218—2 1 ; IV. S. 594. — 3) Skattebrev 11. Marts 1642 m. fl. — 4) Rørdam IV. S. 612, jfr. S. 594. — 5) Ovfr. S. 36. — 6) Rørdam IV. S. 612.