KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

348 Hs. Majestæts allernaadigste Vilje; samtidig stemte lian imidlertid for at forfatte gravamina i Pennen, hvilke han vilde fremhæve for Kansleren, i det han ikke tvivlede paa, at jo Kansleren vilde hjælpe hos Kongen til, at denne Bevilling i Længden ej blev Akademiet og dets Privilegier præjudicerlig, hvorom han og flittig vilde anholde. I Overensstemmelse hermed bleve da gravamina opsatte den 24 Marts, lydende paa, at stipen­ dium regium og de 120 Rdlr. til præpositus communitatis i nogle Aar ikke vare bievne betalte, at Universitetet mod Fundatsen havde mistet Langvaddam, og at det ikke selv maatte lægge sine Tjenere i Lægd, hvilke derhos imod kgl. Privilegier besværedes af Pantesvende og med Salpeter at age1)* Under 10. April s. A. modtog Universitetet Kongens Svar, ved hvilket dog ikke alle gravamina bleve afhjulpne, men kun Langvaddam restitueredes, og Retten til selv at lægge Bønderne i Lægd indrømmedes det. Mærkeligt er det derhos, at Reversen kun taler om Bevilling af den paa 5 Aars Tid paabudne Akcise af, hvis til Husets egen Fornødenhed brygges, hvorimod den ikke nævner Afgift af fremmed 01 og Yin, og det synes derfor, som om Kongen ikke har villet indlade sig paa at give noget Vederlag for Overtagelsen deraf, ja end ikke har betragtet denne Afgift som virkelig bevilget. At vi i de efterfølgende Aar ikke finde Afgiften paa fremmede Drikkevarer særlig omtalt, forklares naturlig af, at den i Følge Fdg. 13. Avg. 1651 skulde erlægges strax ved Ind­ førselen paa Toldboden. En Fdg. af samme Dato satte derhos i Stedet for Akcisen paa Ol og Brændevin en Afgift af hver Tønde Malt, som vi ogsaa finde Professorerne svare2). Efter den 5aarige Bevillingsperiodes Udløb er Ydelsen uden Tvivl stiltiende vedbleven, og i hvert Fald bort­ faldt Friheden endelig ved Fdg. 18. Novbr. 1665, som i Anledning af, at Toldregnskaberne udviste, at en Del Personer tilholdt sig Frihed for samme, paabød dens ubetingede Erlæggelse af alle og enhver. Men lige saa fuldt synes man ved Universitetet at have betragtet den som bort­ falden per desuetudinem; thi i en Konsist. Skr. 13. Oktbr. 1760 fore­ kommer endnu det Udtryk, at Toldfriheden nu i lang Tid ikke er bleven brugt. § 51. De a k a d e m i s k e B o r g e r e s p o l i t i s k e R e t t i g h e d e r . — Forts. II. F r i h e d f o r b o r g e r l i g T y n g e . 1) T i d e n f ø r 1 6 6 0 . Ved et Blik paa Fundatsen af 1539 kunde man fristes til at be­ nægte, at der i Almindelighed tilkom Universitetets Medlemmer Frihed for kommunale Byrder. Thi medens det med Hensyn til Enkerne ud­ trykkelig hedder: immunes sint ab omnibus oneribus civilibus et grava- mine reipublicæ, hedder det med Hensyn til doctoribus et magistris o. s. v. ') Kopi B. — 2) A. C. 5. Apr. 1653; 18. Juni s. A .: Blev givet til Kjende, om Akcisepenge, som vare udlovede, at de efter Kanslerens Paamindelse maatte samles og paa sine Steder indleveres. — 3) Kopi B.