KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

347 videre Betydning, hvori det ogsaa omfatter Akcisen eller Konsumptions- Tolden *). Af samme Kongebrev maa man derhos ikke slutte, at Pro­ fessorernes Akcisefrihed paa fremmed -01 var bortfalden. Det mod­ satte vise Forhandlingerne om Akcisefriheden 1645, da Rigens Hofmester paa én Gang fik det Indfald at befale Toldskriveren ikke længere at tage imod Professorernes Akcisesedler. Selvfølgelig skyndte Rektor sig strax, rustet med en Udskrift af Fundatsens Bestemmelser om Afgiftsfri­ heden, til Kansleren, som senere hen meddelte ham, at alt var i Orden, og at ingen længere vilde gjøre Professorerne Privilegiet strid ig t2). Ikke længe efter indfinder imidlertid Absalon Renteskriver sig hos Rektor og meddeler ham, at Rentemester Melchior Oldeland havde faaet kongelig Befaling til med to andre Herremænd at undersøge de Privilegier, paa hvilke Adelens og andres Akcisefrihed støttede sig. Professorerne bleve forlegne, da Kansleren var hos Kongen i Frederiksborg, og vidste derfor ikke bedre, end at oppebie hans Hjemkomst; men dertil fik de ikke Lov; thi den 20. Januar indfandt baade Melchior Oldeland og Sekretæren Otto Krag sig hos Rektor med Anmodning om at faa Privilegierne med­ delte, da der nu strax skulde sendes Beretning derom til Kongen. Ud­ skrift af Fundatsens Bestemmelser angaaende Akcise paa Tyskøl3) blev da meddelt og af Krag forelagt for Kongen, som resolverede, at han naadigst vilde „maintenere“ Professorerne disse og alle andre deres P ri­ vilegier i Haab om, at Professorerne vilde omgaas dermed saaledes, at ingen Exorbitans skete. Da Forlangendet om Akcisefrihedens Opgivelse fremsattes paa Rigsdagen i Aaret 1646, undlode Professorerne ikke at paaberaabe sig dette kongelige Svar og udtalte det Haab, at Kongen fremdeles vilde lade dem beholde den P art af deres stipendia, som Akcisen udgjorde, i det de formente ikke at have misbrugt Friheden. Saa længe Kristian IV. levede, beholdt de den ogsaa; men ikke længe efter Frederik III.s Regeringstiltrædelse gik den tabt. Den 24. Marts 1651 proponerede nemlig Rektor Dr. Svane, at Kansleren havde ladet ham vide, hvorledes Kongen naadigst begjærte, at Professorerne ham til Vilje og Velbehag paa nogle faa Aars Tid vilde udgive den almindelig paabudne Akcise mod behørig Forsikring om, at Bevillingen ikke skulde komme deres Privilegier til Skade. Kansleren havde derhos udtalt som sin Mening, at man under de forhaanden værende Tiders strænge Besvær burde føje denne Kongens billige Begjæring; ellers kunde han let optage det i største Unaade. Denne Begjæring ramte Professorerne paa deres ømme Sted, hvilket noksom fremgaar af Voteringen, hvoraf Uddrag haves i Nyerups Annaler S. 1 5 4 -5 6 . Der voteredes baade For- og Eftermid­ dag, og den, hvis votum endelig sejrede, var Rektor Dr. Svane, som erklæ­ rede, at han for sin Person i underdanigste Lydighed vilde efterkomme 2:) Jfr- Ordinans om Konsumptions-Toldens Erlæggelse i Portene 15. Avg. 1657. — 2) Ovfr. S. 144. — 3) At dette særlig fremhæves, skyldes vel den Omstændighed, at der navnlig var Spørgsmaal om Afgiften derpaa. — 4) J. A. C. staar ved en Skrivfejl „underdanigste“.