KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

346

med de tidligere Anordninger paa forventet Bevilling. Det var det sidste Exempel paa den Slags Skattebreve. Med Aar 1660 bortfalder Universi­ tetets Skattefrihed, og Universitetets Medlemmer ere nu undergivne de samme Regler i Henseende til direkte Skatter som andre, navnlig gejst­ lige Embedsmænd og Borgere. Særlig kan mærkes, at Extrapaabuddet i Fdg. 14. Maj 1668 ogsaa fandt Anvendelse paa dem, saaledes at de svarede lig andre gejstlige Embedsmænd og desuden ydede 1U % af de dem pro officio tillagte Jorder og Tiender efter Edg. af s. D. Yel supplicerer Konsistorium den 20. Ju li 1768 om at maatte være fri for Vé % af Skatten; men under 23. Avg. s. A. reskriberede Kammer-Kol­ legium, at Professorerne skulde svare baade de 10 °/o af deres Embeds­ indtægter og 14 % af Jordegods og Tiender, dog saaledes, at det sidst nævnte Beløb forlods fradrages Indtægten, og ved Skr. 23. Septbr. s. A. forklaredes dette nærmere derhen, at Professorerne skulde svare Vi % af Jorders og Tienders Værdi og af deres andre Indtægter 10 Vo1). B. A k c i s e f r i h e d . I Følge en Ytring i A. C. 11. Marts 16572) kunde det synes, som om Professorerne havde haft en omfattende Toldfrihed for „Gods, Bøger og andet“, men nogen Hjemmel for slig Toldfrihed have vi dog ikke fundet; tvært imod kan vist nok den specielle Bevilling 10. Apr. 1631 for de højlærde til toldfri Indførsel af det Papir, som de behøvede til Bibelens Tryk, paaberaabes derimod. En virkelig lovhjemlet Frihed nød de kun for Akcisen paa Drikkevarer, i det Kristian III.s Fundats hjemlede Uni­ versitetet Ret til at have en egen Kjælder og derover sætte en Bestyrer, som uden Afgift maatte sælge Dl og Vin, endog udenlandsk, til Profes­ sorer og Studenter overalt i Byen. I forbigaaende kan her mærkes, at Professorerne i ældre Tid af denne Kjælder plejede at sende tilrejsende fremmede, som de vilde hædre, en Æresskjænk, og den samme fik ogsaa promoti saa vel som Professorerne selv ved festlige Lejligheder, f. Ex. naar de holdt Bryllup, indtil senere Gaven forandredes til en Penge­ sum, hvis Ydelse ligeledes afskaifedes i 1667 3). Ved Kgbr. 17. Maj 1558 blev nærmere fastsat, at den Borger, hvem Professorerne overdroge Udsalget, akcisefrit, maatte faa udleveret 6 Læster tysk Dl og 2 Fade paa 8 eller 10 Amer V in4). Om denne Grænse imidlertid er bleven overholdt i senere T id e r, turde være et Spørgsmaal. Da Prins Kristian under 16. Decbr. 16255) indrømmede Professorerne i Sorø samme Toldfrihed paa Vin, som tilkom Kjøbenhavns Professorer, kunde man vel fristes til at antage, at Fundatsen hjemlede Professorerne ikke blot Akcise-, men ogsaa Toldfrihed. Denne Antagelse vilde imidlertid være fejlagtig; thi Brevet har uden Tvivl brugt Udtrykket Told i den 1) Samtlige Skr. i Kopi B. — 2) Nyt hist. Tidsskr. VI. S. 464. — 3) A. C. 25. Apr. 1667: Blev sluttet, at der efter gammel in academia vedtagen Skik skal foræres Dr. Vormio til hans Bryllup 40 Rdlr. i Stedet for en Arne Vin, men at herefter saadan Sædvane ikke videre skal kontinuere, formedelst at Universitetets Midler ej nu ere saaledes, at man den Bekostning videre kan gjøre. —• 4) Rør­ dam IV. S. 95. — 5) Sj. Tegn.