KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

341 Hvor vidt denne Supplik liar virket, maa vi lade staa hen. Faktum er kun, at Universitetet ned Fred i hele to Aar; men den 22. Jan. 1644 tilkjendegav Kektor, at Rigens Hofmester og Rigens Admiral forleden Lovei dag i Rigens Raadstue paa Kongens Vegne havde begjæret, at alle som gode Patrioter vilde bistaa Kongen med Selv, Guld og Penge, hvad enhvei havde, mod beherigt Bevis og Lefte om Tilbagebetaling med Rente, naar Gud igjen vilde hjælpe Landet til Rette fra Fjenden. Den 24. Jan. medte derefter Professorer, supposita og Enker med, hvad enhver kunde afstedkomme, „og findes paa samme Solv Fortegnelse in scrinio rectoris.“ Denne Fortegnelse have vi ikke fundet, men i en Skrivelse til Kansleren af o. Febr. angive Professorerne Beløbet af det leverede Solv til „næsten 10000 Lod“. Efter Aftale med Rigens Hofmester leveredes det paa Renteriet 0, og Professorerne glædedes uden Tvivl ved Bevidstheden om at have gjort deres P ligt som gode Patrioter, da de den 28. Jan. overraskedes ved et Kongebrev til Bispen Dr. Jesper Brochmand saa lydende: „Salutem in Chr. Jesu. Kjære Dn. Doctor. Eftersom Eder den itzige Tilstand noksom bekjendt er, at Penge næst Guds Naade er det fornemste, som kan gribes til at korrigere det med, som os nu paahænger. Hvorfor 1 skal erfare, om man af Professorer, Præster og andre, som af Eder depen- dere, kan erlange nogen rede Penge og Sølv, Pengene at forrente aarlig og Sølvet at betale efter sit Værd, naar den højeste vil af Naade unde os en bedre^ Tilstand. ^Thi Kronen er forpligtet til at betale det, som er anvendt til Rigens Tjeneste og Befrielse, saa at ingen paa god Betaling kan have at tvivle. Vale. Rosenborg den 27. Febr. Kristian“ 2). Derpaa resolverede alle Professorerne, at de gjærne vilde, men ikke kunde laane Kongen Penge; Dr. Plum tilføjede endog, at han ikke havde 100 Rdlr. i Huset. Derimod vilde de opsige de Kapitaler, som de havde udestaaende! oi, hvis de indkom, at kunne forstrække Kongen dermed. Med dette vai og med en Liste paa det indleverede Sølv i Lommen begav Bispen sig til Kongen, som i Anledning af Tilbudet om Opsigelse bemærkede, a om end aen kunde finde Sted, vilde Pengene dog ikke kunne forventes at indkomme, efterdi Adelsmændene hverken havde faaet deres Uxen eller Korn solgte.^ Ellers, dersom Professorerne havde „standende“ Peno-e vivlede Kongen ikke paa, at de jo vilde undsætte Hs. Majestæt dermed’ efterdi han formente sig at have været Universitetet en god oo- naadU Konge. Da Bispen derpaa oplæste Fortegnelsen over dem, som allerede havde givet Sølv, lod Hs. Majestæt sig det naadigst vel befalde og sagde sig herom endnu ikke at have været informeret. Saa skiltes da Konge og Bisp i god Forstaaelse, og rimeligvis er det Offer Universitetet ved denne Lejlighed bragte, senere bleven regnet det til gode- thi da de sjællandske Stænder, Universitetet indbefattet, i Henhold til Kgbrev. 22. Api\ 1644 samledes i Maj Maaned i Kjøbenhavn og opfordredes til at komme Riget til Hjælp med Penge eller Laan, nøjedes Professorerne s. A.'LA'R ? e 7ve?gfin