KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

342 med den 25. Maj at erklære*), at de gjærne vilde laane Riget de Kapitaler, som de kunde blive mægtige, og svare af Iicnten, som Adelen og andre Stænder, og „pro quota for Adelen bevilget“ skatte af Landgilden, som realiter bekommes kunde. Men desuagtet have vi ikke fundet udstedt noget Skattebrev til Universitetet ved den Lejlighed og formode derfor, at det er gaaet Eam forbi; dog havde det ikke Fred længere end til 24. Jan. næste Aar2), da Kongen igjen bad om en Forstrækning af 1 si. Dir. pr. Tonde Hartkorn og 3 pCt. af Rentepenge, som Adelen havde bevilget. Professorernes Svar lod, at de udi al Underdanighed vilde bekvemme sig dertil, og enhver gjøre sit bedste saadant med det allerførste at efter­ komme, saa vidt det var dem muligt, enddog de paa den Tid ikke selv fik nogen Eente in d 3). Men ikke nok hermed, udgik den 15. Marts Kgbrev til Eigens Raad om at handle med de hojlærde angaaendc, hvad Forstrækning de ydermere vilde yde, og den næste Dag efterfulgtes dette Brev af en Billet, lydende paa ligeledes at forhandle med de forrige Pro­ fessorer og gejstliges efterladte Enker, som og maatte befindes at have Penge paa E en te4). Den 17. Marts bleve derefter Professorerne opkaldte paa Slottet, og Udslaget af Forhandlingen blev, at de næste Dag skulde mode hos Kongens Sekretær og hver for sig afgive mundtlig Forklaring for ham. Sekretæren skulde da f$re Forklaringen i Pennen og overgive den til Kongen. Hvad Professorerne have maattet love ved denne Lejlighed, er ikke oplyst. Den 19. Marts meddeler vel Rektor, at han i Gaar blev anmodet først af Sekretæren paa 'den store Sal og siden af Kansleren om at lade Professorerne indsende Kopi af deres Jordebeger, for at der kunde gjores Overslag over Beløbet af den Rigsdaler, som var udlovet af hver Tønde Hartkorn, men rimeligvis er den Forstrækning, hvorom her er Tale, den, som blev indkrævet den 24. Jan. Disse Forstrækninger vare dog kun Palliativer, der ikke forsloge, hvorfor Kongen maatte søge bedre Hjælp. Stænderne i de Dele af Riget, der ikke vare oversvømmede af Fjenderne, indkaldtes derfor til at give Møde, de sjællandske i Ringsted Kristi Himmelfartsdag den 15. M aj5), og til dette Møde indkaldtes ogsaa deputerede fra Universitetet ved Brev 30. Apr. s. A., som læstes i Konsistorium den 3. Maj. Paalægget, der proponeredes i Mødet og af Kongen selv betegnes som usædvanligt og ubrugeligt her i Landet, bestod i en Mandtals- eller Hovedskat, ogsaa kaldet Kopskat (Kopfgeld). Det oprindelige Udkast5) lød paa, at en Biskop og Professor skulde henholdsvis for sig, sin Hustru og hvert Barn over 15 Aar skatte 6 Rdlr.; men paa selve Mødet blev dog kun proponeret og vedtaget det halve, nemlig 3 E d ir.6). Ved denne eneste Lejlighed bleve ogsaa Studenterne beskattede med en Mark hver, og Beløbet af Skatten udgjorde for deres Vedkommende 89V-2 Rdlr. 16 Sk., medens Professorer med Enker og supposita svarede 226V2 Edir. 16 Sk.7). 9 Erklæring i Kopi B. — 2) Tillæg. — 3) 'A. C. 7. Febr. — “) Begge Breve i Geh.-Ark.; kgl. Missiver til Rigens Raad 1645. — 5) Kgbrev 6. Maj 1645 til Hans Lindenov og Frederik Reetz. Tillæg. — p) N. D. Mag. YI. p. 206—8; ifr. Kgbrev 20. Maj (Sj. Tegn.).