KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

340 Univei sitetet, saa var dermed dettes Ret som forfatningsmæssige Medlem af Rigens Stænder benægtet. Hvorledes modtog Konsistorium dette Brev? Derom vides intet; tbi Akterne omtale det ikke med et eneste Ord. Uden Tvivl er denne Tavslied forsætlig. Konsistoriums Protokol skulde ikke bevare Mindet om et saa forsmædeligt Aktstykke1). Men ved denne Ignorering bleve Professorerne ikke staaende. Under 7. Juni findes yderligere udstedt en Revers2) til de højlærde iKjøbenhavn paa den sidste bevilgede Hjælp, der i de fyldigste Udtryk hævder Universitetets Selvbeskatningsret. Det mærke­ ligste ei nu imidlertid, at vi heller ikke finde denne Revers læst i Konsisto­ rium før den 14. Novbr., umiddelbart efter, at Skattens Indbetaling i Konsi­ storium har fundet Sted. Først den 4.3) Novbr. omtales nemlig en Ind­ læggelse af Kontributionsskat og Rentepenge for en hel Del Professorer og supposita; den 14.3) Novbr. indlægger Rektor sit Bidrag, og i umid­ delbar Kontinuation deraf læses Kongens Brev om, at den udgivne Skat ikke skal være Universitetet i nogen Maade præjudicerlig. Under 9. Jan. 1640 udstedte dernæst Niels Trolle Kvittering for den 1638 bevilgede Kontribution til Landets Defensión til Beløb 4152V2 Rdlr. in sp. 20 Sk.d). Der er aabenbart noget mystisk i denne Beskatningshistorie, der gjør Indtrykket af en lydløs Kamp om Beskatningsretten, i hvilken dog Uni­ versitetet blev Sejrherre, for saa vidt som Formen blev reddet. Dette viser sig i det følgende Skattebrev af 11. Marts 16425), som lyder paa 8 Sk. af hver Tønde Hartkorn og 2 pCt. af „stillestaaende“ saa vel som ude- staaende Kapitaler, at erlægge til Pinsedag. Denne Kontribution er trods Overskriften heller ikke bevilget af Universitetet saaledes som af Adelen, men derfor er Brevet ogsaa formet som en Henvendelse paa forventet Bevilling6), en Affattelsesmaade, der principielt adskiller det fra Brevene af 1638 og 1639, hvorfor det ogsaa læses uden Indvending i Konsisto­ rium strås den 13. Marts. Den 23. April lovede Th. Fincke at skaffe Fortegnelse paa, hvad enhver Professor skulde yde af sit Præbende og sit procuratonum; men Fortegnelsen findes ikke i acta, hvorfor vi ikke kunne meddele noget nærmere om Beløbet. Efter at Pinseskatten var betalt, havde Universitetet dog kun Ro til Sommerferien. Den 22. Juli arriverede et nyt Skattebrev, som læstes den 10. Avg6), lydende paa en forventet Bevilling til Julen af 12 Sk. pi. Tønde Hartkorn og 1 pCt. at Kapitalerne. Denne raske Følgerække undlod ikke at gjøre Professorerne betænkelige, og under 6. Septbr. besluttede de derfor at supplicere til Kongen og Kansleren om efter Fun­ datsen, gamle Privilegier og kgl. Maj.s eget Brev at forskaanes for Skat. 1858> 1 hvilket Kongen bad Professorerne laane sig 12 gode I ostvogne med tilhørende Heste til en Frederiksborg Rejse, „for ond Konsekvenses Skyld maatte forblive uregistreret, eftersom det var imod Universitetets lim legier. — ) lillæ g — j Optegnelserne for begge de anførte Dage ere i VI S % - Tillæg.Vel e" TilfækliKM- - Ust'