KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

329 § 49 . U n i v e r s i t e t e t s p o l i t i s k e J u r i s d i k t i o n .

Retsgrundlaget for denne indeholdtes i Fundatsen af 1539, der bekræfter Kristian I.s Brev 4. Oktbr. 1478, og hvis herhenborende Bestem­ melser atter bekræftedes vod Fundats 1732 § 20. Fundatsen af 1539 bestemte nemlig, at Rektor med de fire Dekaner, i Stedet for hvilke seneie ti aadte Konsistorium, skulde være Dommere over alle, som dyrkede Videnskaben ved Universitetet, deriblandt ogsaa over de afgaaede Profes- soiei, saaledes at ingen maatte stævne dem for nogen anden Dommer og hellei ikke appellere fra Rektor og Dekaner til nogen anden end Kongen. Kun naai nogen af Studenterne om Katten blev greben i en Forseelse, maatte han tages i Forvaring af Byvægteren Natten over, men skulde om Morgenen overleveres Rektor til Bevogtning og Afstraffelse, med mindre Forbrydelsen bestod i Manddrab; thi i saa Fald skulde ikke Rektor, men den borgerlige øvrighed afsige Dommen1). Denne Fundatsens Forskrift hjemlede saaledes positivt Universi­ tetet ^ en vis Domsmyndighed; men i Forbindelse dermed bestemmer Kiistian I.s Biev; Inhibemus insuper omnibus et singulis advocatis et subditis nostris de hujus modi doctoribus et magistris et eorum bonis et suppositis quovis modo se intromittere seu ingerere, sed eos liberos et exemptos esse volumus ab omnibus judicibus terrarum, nisi a judicibus et conservatoribus universitatis. Ved denne Bestemmelse var der betaget samtlige Statsembedsmænd med Undtagelse af dem, hvem Tilsynet med Universitetet særlig var overdraget, enhver Myndighed til at blande sig i dets Anliggender, og skulde der ikke opstaa en Lakune i den bestaaende administrative Ordning, maatte nødvendigvis Universitetets egne Organer ikke blot kunne udøve Domsmyndigheden i stræng Forstand, men yder­ mere selvstændige og uafhængige af de borgerlige Myndigheders Indgriben administrere samtlige det akademiske Samfunds Anliggender. . Som af det anførte maa først og fremmest mærkes den Hoved­ sætning, at Universitetet som saadant ikke var underkastet den borger­ lige øvrighed, der hovedsagelig repræsenteredes af Magistraten. Dennes Myndighed strakte sig kun over Byens Borgere, men standsede, naar den traf paa en Universitetsborger; thi over ham herskede senatus consistorialis, der stod selvstændigt og uafhængigt ved Siden af senatus urbicus, ja endog sede aliisque conditionibus fra gammel Tid var værdiget over d e t2). I Kraft af denne selvstændige Stilling passerede enhver kgl. Befaling, der skulde rettes til Universitetet eller en enkelt akademisk Borger, selv i et rent statligt Anliggende, ikke gjennem Magistraten, men tilstilledes umiddelbart Rektor til Efter- letning og eventuel videre Befordring3). Ja, naar en Universitetsborger q Cragii Additam III p 12 3 -2 4 . - *) Nyt liist. Tidsskr. YI. S. 513. - ) Kgbrev 5. Novbr. 16oo til de højlærde at forkynde en Fdg. om Fiskalens Be­ skikkelse og en anden om Bryllupper; Kgbreve 29. Septbr. og 17. Decbr. 1656 om at forkynde F dg. om 11. Decbr. og 11. Juni Termins Forandring m. fl. 42