KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

1330

ikke boldt sin Gade ren, kunde Bysvendene ikke lovlig pante ham derfor; thi de højlærde skulde i den Anledning tiltales ved deres tilbørlige Øvrig­ hed 0. En Selvfølge er det dog, at denne Ordning ikke fuldt ud lod sig gjennemføre mod den sunde Fornufts Krav, og at derfor Konsekvenserne i Praxis paa mange Punkter blev fravegne, selv uden for det Undtagelses­ tilfælde, som Fundatsen selv opstillede. I Særdeleshed var det ogsaa en naturlig Følge af den enevældige Styrelses Aand og Grundsætninger, at Universitetets tidligere korporative Selvstændighed i en væsentlig Grad mindskedes efter 1660. Til Dels skyldtes dette positive Lovhud, der i visse Ketninger udstrakte Byøvrighedens Myndighed over Universitetet. Som Exempel herpaa kan navnlig mærkes Fdg. 13. Maj 1702, der bestemte, at enhver gejstlig eller verdslig, civil eller militær i Kjøbenhavn skulde være ansvarlig for Politiretten, saa vidt Politien vedkom. Men deslige Lovbud vare dog Undtagelser. Hovedsagelig foregik Forandringen uden nogen egentlig legal Hjemmel saa at sige af sig selv. Heraf følger imidlertid, at det er ulige lettere at danne sig et Billede af Universitetets Retsforhold før 1660 end efter den Tid, da den stiltiende sædvansmæssige Udvikling under Enevælden i en væsentlig Grad unddrager sig Iagttagelsen, og kun enkelte Kjendsgjerninger kaste et endda ofte tvivlsomt Lys over den. Granske vi Tilstanden i det enkelte, mærkes: 1) Ligesom Universitetet før 1660 selv bevilgede Skatterne, som dets Borgere svarede, saaledes lignede, opkrævede og indbetalte det dem ogsaa selv paa Renteriet. Magistraten og dens Oppebørselsbetjente havde intet dermed at skaffe. Om denne Selvstændighed over for Byen værnede Uni­ versitetet med den allerstørste Omhu. Den 5. Decbr. 1659 erklærede saaledes Professorerne paa Konsistorium, at de endnu gjærne af yderste Formue vilde kontribuere til Garnisonens Underholdning for at afværge, „at ej Rodemestrene eller nogen af de andre Stænder efter eget Tykke skulde paalægge dem nogen Byrde, som vilde være udragelig“. I Lighed med Skatterne oppebar det dernæst ogsaa andre offentlige Indtægter, saa som 6te og 10de Penge af Arv samt Bøder for Forseelser2), som faldt under Universitetets Jurisdiktion. Selv om Universitetet ikke var berettiget til at beholde dem3), var det dog i hvert Fald berettiget til selv at opkræve og indbetale . dem i Renteriet. Denne Sætning blev for 6te Pengenes Vedkommende udtrykkelig slaaet fast ved enH.D.D. 17. April 1646, som vi senere ville komme tilbage til. Spørge vi, hvorledes Universitetets Retsstilling i den her omhand­ lede Henseende blev efter 1660, maa Svaret vist nok lyde: principielt uforandret. Rektor og Professores vare fremdeles det akademiske Sam­ funds politiske Øvrighed og fik derfor f. Ex. under 9. Jan. 16654) O Kgbrev 18. Jan. 1619 til Rektor, episcopus og menige Universitet og clerici udi vor Ivjø'bstad Kjøbenhavn om Gaderne at bolde rene. (Indført i A. C.). — 2) A. C. 11 . Avg. 16 4 1: Underfogden paa Borgmester og Raads Vegne begjærer Bøder af en Student, som Vagtmesteren havde grebet i et Hus Kl. 2 om Natten, da Gjerningen var sket inden Byens Frihed. Professorerne henvise derimod til Fundatsen og kgl. Fdg. — 3) H. D. I). 20. Juli 1630. — 4) Sj. Tegn.