KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

Oration at liolde. Programmer dertil skulle trykkes, og fire Exemplarer deraf særdeles paa hvidt Atlask til Kongen, Dronningen, Prinsen og Hertug Jørgen. Tiden skal begjæres af hans kgl. Majestæt selv naadigst at maa determineres1). En smukkere lille Episode danner Villum Langes Optræden i Udvalget, hvortil han den 14. Oktbr. var kaldet, og livor hans Tale om, at Danmark ligesom andre Riger i Evropa burde have sin Grundlov, klang meget vel i adskilliges Gren, saa at endog en blandt de jyske Borgmestre deraf tog Anledning til „at snakke noget med“ 2). Men da Kongen erfarede dette, fik Lange paa Stedet Befaling til ikke tiere at ulejlige sig ind i det Udvalg. Resultatet af Forhandlingerne blev, at Haandfæstningen kasseredes3), hvorefter Enevoldsakten udfærdigedes, som Professorerne endog underskreve to Gange4). • Samme Dag, som Hyldingen fandt Sted, havde Universitetet efter de andre Stænders Exempel indgivet sin Supplik til Kongen om dets Privilegiers Konfirmation; men nu fik det Virkningerne af sin adels­ venlige Holdning under den forløbne Rigsdag at føle. Da Kongen erfarede Professorernes Disjunktion fra de andre Stænder den 15. Septbr., havde han nemlig spurgt, om Universitetet havde sine Privilegier fra Adelen eller fra Kongerne, og dette Spørgsmaal undlod han ikke efter Forfat­ ningsforandringen selv at besvare. End ikke Universitetets ældre Privi­ legier bleve konfirmerede af ham, og endnu mindre fik det meddelt ny, hvorimod dets deputerede bleve inviterede til at se de andre Stænder modtage deres5). Efter 1660 har Universitetet kun været repræsenteret i et Par kommunale Udvalg, dannet af de forskjellige Societeter i Byen og i Pro- vinsialstænderne ved det af Kongen kaldede Medlem. I den nuværende Rigsdag er Universitetet som saadant ikke forfatningsmæssig repræsenteret. ¡) a . C. 23. Oktbr. s. A .: Efter at Dr. Tli. Bartholins oratio panegyrica var solenniter holden i hans kgl. Majestæts egen Præsens saa vel som og hans prinse- lio-e Højheds, den kejserlige hollandske Ambassadørs samt en stor Del Rigens Raads og alle Stænders deputéredes med Musik etc., blev Dr. Th. Bartliolinus betakket fol­ den Umage, han nomine academiæ havde haft, og ombedt samme Oration med forderligste impensis academiæ at lade publicere. 13. Novbr.: O. Borrickii carmen gratulator. skal trykkes foran Bartholins panegyricum. Regnskab for 1659—60: For 3 l/4 Alen hvid fin Atlask, 2 Lod Guldgaloner og 1 Dukke Silke til 4 program- mata at offerere Kongen, Dronningen, Prinsen og Hertug Jørgen til orationem solennem de natali imperii hæreditario 8 Rdlr. 2 Ort 6 Sk.; for 3 Potter nnsk Yin til Kvinderne, som klædte Avditorium, 3 Ort 6 Sk .; den, som bar Organisten til hellig Gejst Kirkes Positiv paa Avditorium, 2 Ort. — 2) Hist. Kalender I. S. 26a. — 3) Jfr. alle Stænders Revers paa Haandfæstningens Kassation 16. Novbr. 1660 (Sj. Reg.). — 4) A. C. 14. Juni 16»61: Et paa Pergament foreskrevet in- strumentum publicum eller Reversal de hereditario regni Daniæ jure et majestate absoluta, som herefter hos hans kgl. Majestæt Frederik III. og hans kongelige Hus og Descendenter skal forblive, blev efter hans kgl. Maj. naadigste Vilje af rectore og samtlige professoribus underskrevet og beseglet; 18. Jan.: For bemeldte mstrum. publicum eller Reversale, som var paa ny omskreven paa renere Pergament, fordi der ej skal have været Rum nok paa det forrige til alle deres Navne, som det skulle underskrive, blev paa ny af samtlige professoribus underskrevet og beseglet. Geh.-Ark.s Aarsberetn. II. S. 129. — 5) Ovfr. S. 94.