KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I
327 hjulpet Professorerne1). Da Kapitlerne saa Universitetets Bestræbelser for at opnaa Frihed, vilde de gjærne gjore fælles Sag med det; Doktor Ludvig Pouch og Mag. Hans Rhumann gik derfor til Rektor med Anmod ning om, at Universitetets deputerede vilde tage de faa canónicos udi deres P arti, at de kunde deliberere med. dem, ligesom Bisperne med Ministeriet. Men Professorerne, som indsaa, at Situationen vilde blive ulige vanskeligere, naar de skulde begjære Frihed ikke blot for sig selv, men for samtlige Kapitler, afsloge Andragendet2). Motivet til Afslaget fremtræder klart nok i den Bemærkning, hvormed det ledsagedes: „dog saa de gjærne, at Kapitlerne for Konsumptionstolden maatte forskaanes“. Saa droge Kapitlernes Udsendinge til Conventshuset og sluttede sig til den øvrige Gejstlighed, som under Biskop Svanes Ledelse havde sluttet Forbund med den borgerlige Stand, medens Universitetet alene blev staaende uden for Forbundet, nærmest sluttende sig til Adelen. Da Konsump tionssagen forhandledes i Mødet den 15., var derfor ogsaa Rektor Vandal den eneste, der støttede Adelens Forlangende om at nyde Konsumptions frihed paa dens Gaarde, hvilket han ikke fandt ubilligt, da der i alting burde være Forskjel paa en Herremand og en Bonde. Herpaa svarede imidlertid Biskop Svane ved at spørge, om han da ikke fandt, at der burde være Forskjel paa en Biskop og en Bonde, og naar endog Kongen selv kunde erlægge Konsumptionen, saa kunde enhver anden vel ogsaa gjøre det. Derhos undlod Bispen ikke at fremdrage den sande Grund til Rektorens adels venlige, votum ved at spørge, om han og Akademiet vilde yde denne Konsum tionstold, hvortil Vandal kun kunde give det undvigende Svar, at dette var en anden Kvæstion. Fra dette Sammenstød daterede sig Bruddet mellem Universitetet og de andre borgerlige Stænder, i det Professorerne efter den Dag absenterede sig, ganske forladende sig paa Adelen3). Vi finde derfor heller ikke Universitetets deputerede tage Del i et eneste af de følgende Skridt, som de borgerlige Stænder foretoge. Paa alle Andragender søges deres Underskrifter forgjæves. Hvorledes Universitetet stod uden for Begivenhederne, viser ogsaa Bemærkningen i A. C. 13. Oktbr., som dog tillige viser, hvorledes Universitetet komplimenterede Sejrherren. Den lyder nemlig: E f t e r s o m e r f a r e s , at nogle Rigens Stænder have præ senteret Hs kgi. Majestæt og hans kongelige Familie arvelig Rettighed og Sukcession til Danmarks Krone, som nu ogsaa af Rigens Raad og Adelstanden skal være samtyk,t, da har Rektor allerede forfattet Univer sitetets underdanigste Stemme og Gratulation til hans kgl. Majestet om det samme, som nu blev læst, approberet og med sigillo universitatis beseglet. Blev og sluttet, at med allerforderligste skal holdes en oratio panegyrica nomine academiæ, Hs. kgl. Majestæt et augustæ regiæ familiæ, som dertil underdanigst skulle inviteres, publice et solenniter dermed at gratulere med hosføjet Musik, det bedste muligt kan være. Og paatager Dr. Th. Bartholin sig efter Rektors og Professorernes Begjæring samme
*) Anf. Skr. S. 102. — 2) Danske Saml. anf. St. — 3) Dansk Saml. S. 104.
Made with FlippingBook