KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

326 Form elt indbefattedes U niversitetet under den gejstlige, ^ ts a a en af de uprivilegerede Stænder. Derfor finde vi undertiden ogsaa en Uni­ versitets-Fuldmæ gtig optræde som Ordfører for disse over for Rigens Eaad. Da saaledes Kansleren i 1648 havde aabnet Valgmødet med en Tale, lydende paa, at Gejstligheden og Borgerskabet skulde samtykke den Konge, Rigens Raad vilde udvælge, rejste Rektor Lavrits Mortensen Sca- venius sig og svarede paa de andre Stænders Vegne, at de efter Kongens Missive vare berettigede til at have deres vota udi Valget og ikke for­ bundne til alene a t samtykke den, som Raadet vilde udvæ lg e1). Men p aa den anden Side udgjorde den gejstlige Stand, som bemærket, ingen formel E nhed; enhver af dens Bestanddele stod tvæ rt imod i høj Grad selvstændig, og med denne formelle Selvstændighed var atter givet en Mulighed for hver enkelt til a t indtage en Særstilling, naar dens politiske Interesse krævede det, og dette kunde let liændes for Universitetets Ved­ kommende, navnlig paa Grund af dets fortrinlige Skattefrihed. Hen­ synet til dette Privilegium indeholdt en stæ rk Fristelse til i paakom­ mende Tilfælde a t stø tte den privilegerede Stand, og naar dertil kommer Hensynet til dets adelige Patroner, bliver det forklarligt, at Universitetet undertiden gjorde Front med Adelen mod de andre Stænder. Da der saaledes ved K ristian V.s Valg var rejst Spørgsmaal, om han skulde vælges som Konge baade til Danmark og Norge eller kun til Danmark, havde Adelen og Universitetet gjort det første, Gejstligheden og Borgerskabet det sid ste 2). I Særdeleshed frem traadte denne P artigruppering paa den sidste R igsdag i A aret 1660. Her var Universitetets S tilling fra først af givet ved Forhandlingerne om Konsumptionsskatten. Saa snart den kongelige Proposition derom var frem lagt i Stændermødet den 11. September af Gunde Rosenkrantz, Otto K rag og Peder Reetz, bestræbte Universitetets deputerede sig ivrig for a t blive fri for samme. I dette -Øjemed hen­ vendte de sig øjeblikkelig til de ovennævnte R igsraader med Paaberaabelse af Universitetets fundatsmæssige Skattefrihed og den hos alle Universi­ teter udi al K ristenheden stedfindende Brug. Forfatteren af den Lercheske Dagbog beretter, at Dr. Vandal i selve Mødet fremkom med Antydninger herom, hvorudi Otto K rag og Adelen, som til Stede vare, sam tlige med alle de andre Stænder faldt dem b i3) og A. C. 12. Septbr., som stemme herm ed, berette yderligere, at Dr. Vandal i Stændermødet den føl­ gende Dag i en indtrængende Tale lagde de deputerede Universitetets Sag paa Sinde, „hvorimod heller ingen af deputatis da noget Gjenmæle g jorde'1. A t Adelen positivt stø tted e Universitetets Fordring, var n aturlig t, i B etragtning af, a t den fornuftigvis ikke kunde være mindre begunstiget end de højlærde, og bleve disse fri, m aatte Adelen følgelig ogsaa blive det. Denne Tanke skinner k la rt nok igjennem , naar det berettes, at Adelens deputerede den 14 Septbr. overleverede Konsumptions Species med Taxten saa disponeret, a t Adelen vilde være fri, fordi den havde ’ ) Holberg: Danmarks Historie III. S. 17. — 2) Danske Mag. III. 4. S. 32. — 3) Danske Saml. II. 2. S. 101.