KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

316 neden for ved Omtalen af Akademikernes borgerlige Friheder. Her skal kun fremhæves, at Ickings Exempel v iser, a t ugraduerede faktisk holdt sig til U n iv ersitetet1), og deres retlige Forbindelse derm ed, som senere udtrykkelig hjem ledes ved D. L. 1 - 2 - 1 4 , antydes ogsaa i K gbrevene2), der paalagde Rektor og Professorerne at forhandle om Skat med doc­ tores, m agistri og andre læ rd e, af hvilke derfor ogsaa f. Ex. Mester Tankred Lejel regelmæssig skattede med Professorerne. Som K jendsgjerninger, ved hvilke de lærde Medlemmers Forbindelse med d et akademiske Samfund opløstes, kunne mæ rkes: 1) Opsigelse af Borgerskab. Den 28. Maj 1635 indkom saaledes i Kon­ sistorium en Person ved Navn Casparus Christierni, som ønskede a t gifte sig, efterdi han ikke havde Nemme_ eller M iddel til a t faa Gavn af sin Bog, og derfor begjæ rede, a t professores bona venia vilde dim ittere ham af deres Orden, hvilket ogsaa blev ham bevilget, og blev han d im itteret til, hvad han havde Lyst til, med F rihed til at give sig under hvad ■Øvrighed., han vilde. Den 23. Jan. 1668 ankede Rektor over, at Mag. Zoegas Søn gik med Kaarde, skjønt hans Navn endnu fandtes i M atrik len ; men Mag. Foss oplyste, a t han skriftlig havde sagt sig fra Universitetet,’ dog med Begjæring om , at hans Navn ikke m aatte ud slettes af Bogen! Ligeledes nævnes som en af G rundene, hvorfor Anna Hennings ikke kunde tages under Universitetets P ro te k tio n 3) , at hendes sidste Mand selv publice havde priveret sig privilegiis academicis. En saadan Ud­ trædelse stod vel som oftest i Forbindelse med, a t den paagjældende vilde slaa ind paa en anden Livsbane, og Universitetets Vidnesbyrd lød derfor ogsaa paa, a t vedkommende var et membrum universitatis og stod under dets Jurisdiktion, „indtil han bekom rig tig Afsked og testimonium der fra og begav sig til anden Stand og V ilk aar4) ; “ men det behøvede han dog ikke altid at gjøre. Tvæ rt imod m aatte enhver til en hvilken som helst T id frit kunne udtræde, forudsat blot, a t han havde opfyldt sine Forplig­ telser mod det akademiske Sam fund; men denne Betingelse m aatte ogsaa være fyldestgjort. Undertiden skete det vel, at strafskyldige Studenter opsagde deres akademiske Borgerskab; men en slig Opsigelse tog Konsi­ storium ikke for god. Den 17. Ju n i 1633 blev saaledes læ st S. d em e n ­ sens Seddel til Rektor, hvori han opsagde professoribus eivitatem et ob- sequ ium ; men Professorerne svarede, at naar han først havde b etalt sine Bodei til Universitetets Kasse, skulde hans Navn nok blive deleret ex m atricu la, og han ikke længere holdt pro cive. Den 4. Sept. 1641 hændtes det endog, a t en S tu d e n t5), som var stævnet til Konsistorium , i Stedet for selv a t møde sendte en Dreng med en Seddel, ved hvilken han renuncierede professoribus ju s civitatis; men da bleve de forsamlede Fædre alvorlig vrede og bestemte, a t han skulde citeres publice til Møde næste Onsdag at svaie til, hvad han havde bedrevet, inden han renunce- rede, sub poena exclusionis ab academia cum infamia. O d o r! nr ° f f Sti T n T c19Qn ? Ä r- 16í ° over medicus Jørgen Yillumsen i Odense (Kopi K.). — ) Ovfr. S. 306 N. 7. — J) Ovfr. S. 309. — 4) Rørdam IV. S. 473. — ) lians Jørgensen fra Norge.