KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

315 h id til skulde være hans Værneting 1). Naar graduerede, som Dr. Espern Nielsen og Dr. F r. Sørensen, mødte paa Konsistorium i Anledning af en Skatteudskrivning, bleve de ogsaa først tilsp u rg te , om de vilde kjende sig til Universitetets forum2) , og det samme g jald t ved Sags Anlæg; deklinerede de forum , hvilket f. Ex. en Gang var Tilfæ ldet med Dr. Sperling, gav Konsistorium en Afvisningsdom3). Men paa den anden Side var d ette T ilfæ lde en enestaaende U nd tag else; th i ellers holdt de graduerede sig altid til Konsistoriums Ret, og Konsistorium fra sin Side erklærede sig forpligtet til at yde dem sin Protektion, naar den s ø g te s 4). P a a denne Maade knyttedes et re tlig t Baand mellem Univer­ sitetet og de graduerede, der ogsaaf fandt sit Udtryk i Kgbrevene, som paalagde det at forhandle om Skatter med .doctores og m a g istri5). F ra først af var denne Forbindelse næppe indskrænket til de g ra­ duerede i Kjøbenhavn. T væ rt imod regnede vist nok i Almindelighed doctores medicinæ over hele L andet sig som staaende under Konsisto­ riums Ju risdiktion. Derfor finde vi f. Ex., at en Dr. Hans Hoster, forordnet medicus i Landskrona, den 18. Novbr. 1657 som suppositum acad. ansøger Kongen om F rihed for Indkvartering6). Im id lertid synes dog Konsistorium a lt før 1683 at have været paa Veje til E rkjendelsen af, at det ikke kunde udstrække sin Myndighed saa langt. Den 25. Oktbr. 1628 lod nemlig Magn. Rektor læse et Brev fra Magister Andreas R asch, hvori han beklagede sig over, a t han forfulgtes af civili magi- stratu og holdtes til civilia onera mod de privilegia, han formente sig at være i Besiddelse af propter ordinem et statum suum, og begjæ- rede derfor, at U niversitetet vilde intercedere hos K ansleren, at han m aatte nyde de privilegia, som tilkom academici. Professorerne overlode det im idlertid til ham selv at supplicere; th i „de turde ikke tage alle literatos i deres Forsvar, som vare adspredte i hele R ig et; med dem, som vare aetu studiosi o g h e r i B y e n havde det en anden Besked. Baade Simon P au li’s og Hans Hoster’s Exempel viser dernæst, at gra­ duerede før 1683, henregnede sig til Universitetet selv om de havde B estil­ linger. En Eftervirkning deraf foreligger i Fdg. 10. Febr. 1736 I I—2 —5. Tilbage staa endnu de lærde Mænd, der ikke vare graduerede, men dog indskrevne i Universitetets Matrikel. Disses Forhold til U niversitetet var for 1683 endnu løsere end hines; th i medens vi aldrig have fundet Byen protestere imod, at en gradueret sluttede sig til Universitetet, g jald t derimod det modsatte om de ugraduerede, og lige over for en saadan Re­ klamation, der støttedes af Rigens Hofmester, turde Universitetet ikke holde paa sin Borger, men udstødte ham. Denne Skæbne overgik studiosus medie. Henricus lek in g , hvis H istorie im idlertid passende vil kunne fortælles O Sj. Reg. — 2) A. C. 7. Apr. 1627. — 3) Dom 21. Septbr. 1636 (Kopi B. S. 175). — 4) A. C. 25. Oktbr. 1628: Efterdi Dr. Frederik Severini er membrum academiæ og sub ejus protectione, bør han at tages i Forsvar, og skal Universitetets Foged befales at drive hans Sag og tjene ham derudi. — 5) Ovfr. S. 306 N. 7. — 6) Paa Supplikken er skrevet: Hs. Maj. vil have Borgmester i Landskronas Erklæ­ ring, hvorfor han besværger Supplikanten mere end hans Kondition.