KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

817 Herefter vil forstaas Meningen med den Bemærkning i Universi­ tetets V idnesbyrd, at vedkommende skulde have rig tig Afsked og te sti­ monium fra U n iv ersitete t1). 2) Overgang ad aliud vitæ genus. En saadan betragtedes i alle Tilfæ lde som en stiltiende Opgivelse af Borgerskabet, selv om ingen ud­ trykkelig Opsigelse deraf var gaaet i Forvejen. Derfor udgik Studenterne i A lm indelighed af det akademiske S am fund, naar de bleve m ilitæ re1), og teologiske studerende i Særdeleshed, naar de bleve ordinerede2). Ligeledes m aatte uden Tvivl a lt for 1683 en Beskikkelse til Degn have samme V irkning, og naar Sædedegne dog indespærredes i Universitetets særdeles K jæ ld er3) (ikke i Studenterkjæ lderen), da var dette v ist nok nær­ mest at anse som en Assistance, der ydedes m inisterium , lig den, som f. Ex. Bispen i Viborg ydede K onsistorium 4). End videre medførte Låsning af Borgerskab og Drift af borgerlig Næring Fortabelse af akademiske R et­ tigheder. Vel er det k la rt, at Universitetet gjærne vilde hævde sine Borgere en vis Næ ringsfrihed, hvilket navnlig fremgaar af en Erklæ ring, som Rector og Professores afgave i 15995) ; men denne uhjem lede P ræ ten ­ sion have de uden Tvivl senere lad et .falde. Med Henvisning til det tid ­ ligere om denne Opharsgrund bemæ rkede6) skal her tilføjes, at Konsisto­ rium den 3. Ju li 1686 vægrede sig ved at optræde for Jakob Otteson, som vel var imm atrikuleret og havde faaet p rivat Præeeptor, men siden havde slaaet sig paa verdslig H aandtering, fra hvilken ogsaa den paa- gjældende Sag rejste sig; heller ikke vilde de have a t gjare med Skiftet efter en studiosus, der havde b rug t borgerlig Næ ring og lavet P ary kk er7). Boet efter en anden, der selv havde an sk et, a t det skulde behandles af Konsistorium , udleveredes paa Forlangende godvillig til M ag istraten , da han havde last Borgerskab som K jabm and8). 3) Udelukkelse. Herpaa findes to Benævnelser i K ild ern e, dels relegatio, dels exclusio. Relegatio skete som oftest paa T id , i hvilket F ald den kun medførte en Suspension af de akademiske Privilegiers N ydelse, og jævnlig dispenserede endog Konsistorium, i a lt Fald med Kanslerens Sam tykke, fra en Del a f den idam te T id sfrist9); men Relegationen kunde dog ogsaa være perpetua og var da i Realiteten det samm e10), skjant i Navnet forskjellig fra en exclusio, som kun, navnlig med Tilfejningen cura infam ia, var et noget stæ rkere Ud­ tr y k 11). En saadan exclusio cum infamia overgik f. Ex. Kristoffer A ' C: 2 1 MTf t8 J 696: K r Ltitzow, som var citeret til Konsist., fremkom op- tg c sig at være Kaclet under Oberst L. Harlefs Kompagni og derfor renuncierede forum, hvorpaa Konsist, sluttede, at han herefter skulde konsidereres tanquam non med vLieT ° r eYr t t[\ S verdslige Øvrighed, som lod ham afhente lim !, r ' . + C r ^ 630:. Jø rs'en Nielsen, som i Krigens Tid er f, !! ordineret i Ribe Stift, kan nu ikke bekomme testimonium universitatis elterdi han er sub alio magistratu. — 3) S. 280 N 9 O Ovfr s qiq T Rørdam IV. S. 467. - «) Ovfr. S. 286. - 7) A. C. 24. Apr 1697 - S k7 I L S 1"- **in (5 0pi, & / oL f “ )- - ’ )OTfr. S 148. Rørdam HL S. 42.). ) K-C- 14. Novbr. 1635: relegeres, exkluderes og ej kiendes for membrum. — ) Den 4. Septbr. 1641 bestemmes saaledes, at en Student skal citeres