KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

3i4 studiosus, cler var Skolelærer i Skuilelev, og bødede for Lejermaal i Konsistorium. Professorerne vare enige om, a t de ej kunde nægte at modtage Boden, efterdi Personen endnu var Student og ej havde be­ kommet nogen Afsked fra Universitetet. Den 28. Jan. 1 6 42 1) udstedtes ligeledes en Konsistorialstævning over en Skolemester i N ykjøbing; den 19. Ju li s. A. bemyndigedes en Skolelærer i Holbek til a t møde paa Rektors Vegne ved en V idneførsel1) o. s. v. Af en Bemærkning i A. C. 5. Jun i 1616 synes ogsaa at fremgaa, at M agistre, der vare in officio scholastico, betragtedes som sorterende under Konsistorium . Mag. Jakob Andreasen, forhenværende Rektor ved Skolen i K jøge, var nem lig bleven stævnet af en Borger i K jøge for Gjæld; men Konsistorium slu tted e , at da han hverken var persona in academia actualis neque in officio scholastico, skulde h a n , isæ r i G jæ ldssager, stævnes coram m agistratu politico. I ligefrem Modstrid med denne Dom staar im idlertid den K jendsgjerning, at Konsistorium i 1595 ikke vilde udstede nogen Stævning om den aktuelle Rektor i Herlufsholm, end ikke efter at A rild Hvitfeld havde givet sit Minde d e rtil2) , medens det i 1596 afsagde Dom over en afskediget Skibspræ st3) og den 2. Avg. 1 6484) gav forhenværende Prof. J. Vandal ved Gymnasiet i Lund A ttest fo r, at han var mem- brum academiæ. A f Akterne frem gaar, a t Professorerne bevilgede hans Andragende, fordi han var inskriberet og havde promoveret sam t var uden Bestilling. Herefter maa man nærmest an tag e, a t afgaaede Præ ster og Skolelærere igjen behandledes som studiosi, og til S tø tte derfor paakaldes K ristian I.s Fund ats, som Professorerne dog aabenbart ved denne Lejlighed ere naaede langt ud over. E t andet Tvivlsmaal frembyde i T iden før 1683 „de lærde Mænd, som ingen Bestillinger have,“ hvilke i D. L. 1—2 - 1 4 udtrykkelig siges at henhøre under Universitetets Ju risd ik tio n , for saa vidt som de bo i Kjøbenhavn. Naar Fundatsen nævnte doctores et m a g istri, tænkte den derved vist nok paa aktuelle Læ rere, ikke paa graduerede Personer overhovedet, og naar disse medtoges, var det ligeledes en Gaaen ud over Fundatsen. Det synes man ogsaa til en vis Grad at have haft Følelsen af. Derfor erhvervede undertiden doctores medie, særlige kgl. Bevillinger paa at maatte nyde de akademiske Privilegier. En slig Bevilling af 17. Novbr. 1616 for Frederik Sørensen omtales netop i H. D. D. 20. Ju li 16305). I Følge Konsist. Dom 14. Marts 16296) indeholdt Bevillingen følgende: „Vi tillægge ham de graduerede Personers Privilegier og Imm uniteter og i Særdeleshed dem , som doctores og professores udi Kjøbenhavns Universitet nyde, saa at han skal være kvit og fri for al bor­ gerlig Skat, Tynge og Besvæ ring.“ Ligeledes erhvervede Dr. Simon Pauli endnu under 11. Juni 1663 en kgl. Bevilling p aa, a t Konsistorium som 1) Kopi B. — 2) Rørdam IY. S. 409—10 ; Kirkeli. Saml. VII. S. 76. — 3) Rør­ dam IV. S. 412—16. — 4) Kopi B. — 5) Tillæg. I Dommen benævnes Indehaveren Fr. Pedersen; men dette er uden Tvivl en Skrivefejl for Sørensen, som han altid kaldes i acta consist. — B) Kopi B.