KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

313 en eneste Gang med sin Præcéptor siden den Gang, han kom igjen (efter a t have været Skolemester i Landskrona), ej heller havde proberet ham studia sua eller exhiberet ham noget specimen diligentiæ, ikke heller havde nogen Lektiebog, hvormed han kunde bevise, a t han havde h ø rt professorum prælectiones. Derimod gjorde im idlertid Juristen, Professor um, , a. gjældende, a t actualitas studiosi, præsertim veterani, non consistit m sola audientia lectionum sed et in privata lectione et m edi- tatione bonorum autorum . Da Sagen saaledes var tvivlsom, fik Rektor det Æ rende at bevæge ham til godvillig at vælge aliud vitæ genus, hvorpaa undæus vedtog sponte a t abdicere sig ordine og stipulata manu lovede at ville begive sig bort fra Byen. Egenskaben som actu studens tab tes ikke ved et blot m id lertid ig t Ophold uden for Kjøbenhavn. Den 17. Maj 1646 drøftedes S p ø rg sm å le t cei om i Anledning af en Skrivelse fra Biskop E rants Rosenberg i Viborg, som beklagede sig over, a f Studenter paa Snapstinget øvede stor Modvilje med Slagsmaal og K lammeri om N attetide, hvorfor han ønskede a t vide, under hvis Jurisdiktion studiosi, som opholdt sig uden for Kjøbenhavn vare Professorum Svar var, at studiosi, som ikke ere in officio, hvor som helst de sig opholde, søge deres Ret hos Akadem iet, saa a t enhver der har T iltale mod dem , skal stævne dem hid. Men hvis de anden Steds begaa Slagsmaal eller forgribe sig i nogen Maade, som de bør an- holdes for, da er det b ed st, at man samme Steds omgaas dermed, som her i Kjøbenhavn, nem lig at, naar de efter sat Vagt i saadanne G jerninger paagribes, Vagten anholder og inkarcererer dem til Morgenen efter o°- da strax præsenterer dem for B ispen, som kan tilholde dem a t resarcire damnum. Men dersom de herudi findes m odvillige, da kan han advisere Professorerne, som kunne lade dem hid over citere og pro meritis straiie ). , . , !kke l f ”,ske Mart Stiller Fol'hol(let sig i Henseende til de studiosi, dei bleve Skolemestre. Med Hensyn til T iden efter 1683 hersker vel ikke synderlig T v iv l, da D. L. 1 - 2 - 1 5 indeholdt en alm indelig Regel om a l e Skolebetjente; men saa meget mere tvivlsom er Præ ris i den orud lggende Tid. A t Studenterne ikke ved a t overtage private Pædago- giei udgik af Universitetets Jurisdiktion, godtgjør utvivlsom t Kgbrev 30. an. 6 5 0 2). Heller ikke skete d e t, fordi de oprettede Privatskoler, m en Islænder, Torlak Torkilsen, hvem Universitetet tillod hjemme hos sig at undervise Børn i Begyndelsesgrundene af det danske og latinske ► piog „ita tamen ne u ltra declinandi et conjugandi formifias quodam modo cognitas apud se detineat eos, qui linguæ Latinæ addiscendæ adhi- f.u n t“. hedder det n et°P : E rit jurisdictioni academicæ subjectus, nisi negotns^ civilibus se imm iscu erit3). Men Studenter udgik heller ikke af Universitetets Jurisdiktion, fordi de bleve offentlig beskikkede Skolelærere endog uden for Kjøbenhavn. Den 26. Novbr. 1628 mødte saaledes en J ) Jfr. Rørdam III. S. 177—78, 221—22- IV 8 390 - A r 19 T„u « - 2) Ovfr. S. 308. — 3) A C. 30. Avg. 16 17 ’ 16 6 1; m‘ fl' 40