KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

306

indkvartering for deres Residenser, medens Præ sterne i Følge Rskr. 12. Oktbr. 1742 m aatte svare den sidste. § 45 ‘ Om M e d l e m m e r n e a f U n i v e r s i t e t e t s K o r p o r a t i o n . Som en almindelig Betegnelse for Universitetets Medlemmer bruges Udtrykkene m em b ra1) og supposita, ikke suppositi, hvilken Form danner en enkeltstaaende U ndtagelse-). I den anførte vide Betydning forekommer Udtrykket supposita gjennemgaaende i de æ ldste S ta tu tte r3), og i Konsistoriums Kopibog for Aar 1768 findes endnu en Fortegnelse over Universitetets skat­ skyldige supposita, indbefattende sam tlige ordinære og extraordinære P rofessorer4). Jævnlig bruges im idlertid Udtrykket i forskjellige snævrere Bemærkelser. Saaledes tales alt i K r. P s Brev om doctores og m agistri med deres bona et „supposita“ ; i Fdts. 31. Marts 1732 § 95 gives lige­ ledes Universitetets supposita, som udmærke sig ved Lærdom og Flid, Haab om at blive Professorer, og Rskr. 2. Septbr. 1740 benytter endelig ogsaa det tilsvarende danske Ord som Betegnelse for sam tlige Universi­ tetets Medlemmer ene med Undtagelse af Professorerne. I Modsætning til disse, den akademiske Øvrighed, udgjøre da supposita Universitetets Undersaatter, og Udviklingen i den akademiske Sprogbrug er paa dette P unk t i fuldkommen Harmoni med den statsretlig e. Ligesom denne fra gammel T id h ar vedkjendt sig U dtrykket Undersaatter, medens Betegnel­ sen Borgere ikke forekommer før i Indfødsretten 1776, saaledes er „Uni­ versitetets U nd ersaatter“ den ældgamle B etegnelse, medens Udtrykket „akademisk Borger“ har haft den mærkelige Skæbne, a t det først er blevet mere alm indeligt, efter a t den akademiske Republik var bo rtfald en5), medens det tidligere kun brugtes en Gang i Ny og N æ 6). En endnu snævrere Bemærkelse af Ordet supposita findes fremhævet i Konsistoriums Forhandlinger fra Aar 1658 i Anledning af et Konge­ brev, som havde bestem t, a t Universitetets supposita skulde være fri for Indkvartering. Borgmester og Raad vilde ved supposita forstaa Profes­ sorerne selv; men disse gjorde dem opmærksomme paa, a t efter Fundatsen forstodes ved supposita Pedeller og andre m inistri, saa som Bogtryk­ k ere, Bogbindere m. m .7). Under dette „m. m .“ indbefattes her ikke Studenterne, men vel doctores og m agistri sam t Enker, der stode under Universitetets Værgemaal. D ette fremgaar navnlig af Skattebrevene8) og R everserne9) i Anledning af modtagne Skatter. Begrebsmæssig omfatter *) Statutt. Art. 25. A. C. 15. Jan. 1644. — 2) A. C. 13. Jan. 1644: suppositos. — 3) Artt. 3, 37. — 4) Jfr. derimod Design, i Kop. B. 1790—95 S. 842. — 5) Fdg. 20. Juni 1788 § 24: Prom. 16. Febr. 1793; Lov 1. Apr. 1871 § 7 m. fl. — 6) A. C. 17. Juni 1635; 27. Jan. 1636; Adg. 15. Marts 1743 § 3 m. fl. — 7) Nyt hist. Tidskr. VI. S. 486—87. — 8) Skattebreve 11. Marts og Juli 1642; 17. Jan. 1652: bedendes derfor naadig, at I bandle med doctoribus, magistris og andre lærde samt deres Enker, Værger og andre Eders suppositis om Indkvartering. Kgbr. 8 . Febr. 1660: Eftersom professoribus et suppositis academicis kan tilkomme. 9) Revers 14. Juli 1658: Professoribus et suppositis.