KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

305 de fremdeles vilde underholde og forpleje samme A ntal Folk som hid til. Det var nem lig noget ganske usædvanligt, at Rektor og Professorer i saa Maader skulde befatte sig med ministerio, og det sluttedes derfor, a t Notarius (Kr. Steenbuch) skulde gaa til Sekretæren og begjære næ r­ mere Inform ation, „eftersom m inisterium ej er under Universitetets Ju risd iktion, og vi tilforn udi saadant Tilfælde in tet med P ræ sterne have haft at b estille“. Sekretæren gav ham im idlertid den beroligende Oplysning, at det skyldtes en Forseelse i Kancelliet, at Bispens Navn ej var sat i Brevet, hvorfor det blev tag et tilbage og ombyttet med et nyt, ligesom de senere Kgbreve angaaende Indkvarteringen ogsaa medtage baade Bispen og P ræ sterne sam t menige clerici1). Men til Trods herfor ytrede der sig dog aabenbart en vis Tendens til i disse kommunale Forhold a t lade U niversitetet repræsentere den samlede Gejstlighed. D ette frem- gaar af Kgbrev 30. Oktbr. 1658 -), hvorved Rektor og Professorer fik Paalæg om at ligne Indkvarteringen af den hollandske Sukkurs paa de gejstliges Gaarde, og dette Præcedens synes senere at være bleven ophøjet til Regel; th i mæ rkeligt nok havde endnu i 1788 Universitetets Notar det Hverv at „billettere Indkvarteringen“, som det kaldtes, ikke blot paa Universitetets Medlemmer, men ogsaa paa Præsterne. I det nævnte Aar vægrede im idlertid Professor Baden sig ved at udføre den Bestilling, og da de andre Medlemmer a f Indkvarteringsudvalget i den Anledning kla­ gede til Kancelliet, indhentede dette Konsistoriums Erklæ ring, der igjen henholdt sig til den af Baden afgivne E rklæ ring 4. J u li s. A .3). I denne undrer han sig med R ette over, hvorledes det kunde være gaaet til, at Notarius skulde have faaet bemeldte Hverv, da dog Professorernes Residenser var indkvarteringsfri, og søger, som før anført, a t forklare det af Konsistoriums tidligere Jurisdiktion over Præsterne. Denne F o r­ klaringsgrund var im idlertid u rigtig ; th i Reglen skyldtes en Praxis, hvis første Oprindelse kan dateres tilbage til Kjøbenhavns Belejring. En Anvendelse af den Sætning, a t Universitetet i kommunale Fo r­ hold var Gejstlighedens Hoved, foreligger ogsaa senere i Rskr. 16. Jan. 1700, ved hvilket det paalagdes Rektor og Professorer at lade forfatte og udgive et M andtal over alle, som henhørte under Universitetet, sam t andre gejstlige P e rson er3), saa vel som i de oven for S. 225 an­ førte Befalinger, i Følge hvilke deputerede fra Universitetet skulde sammentræde med andre Myndigheders udvalgte for a t raadslaa om for- skjellige Forholds Ordning. Der omtales nem lig ingen anden Repræsen­ ta n t for Gejstligheden. I Henseende til kommunale Fo rrettigheder vare dernæst Professorer og P ræ ster for saa vidt lige stillede, som de i Følge D. L. 3 —4 —11 vare fri for personlige borgerlige onera; derimod kom Forskjellen frem i Henseende til onera realia, i det Professorerne i Følge Fdts. 31. Marts 1732 § 98 og Fdts. 7. Maj 1788 Kap. V II § 9 vare fri for G rundskat og

9 Jvfr. S. 304. — 2) Sj. Tegn. — 3) Kopi B .

39