KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

307 altsaa Udtrykket supposita paa dette Sted sam tlige Medlemmer a f det akadem iske Samfund, der ikke som Lærere eller Skolarer toge Del i den akadem iske Undervisning eller, for a t følge K ristian I.s Sprogbrug, ikke vare „actuales et veri stud en tes“. Yed Siden deraf forekommer endelig en endnu snævrere Bemærkelse af Ordet, f. Ex. i A. C. 13. Jan . 1644, hvor der tales om Universitetets Foged og Enker ved Siden a f supp o sita; men denne Brug af O rdet er re tte st a t anse som en Unøjagtighed. T il Forstaaelse af Maaden, paa hvilken Medlemsforholdet stiftedes, maa erindres Universiteternes oprindelige K arak ter af fuldkommen private Selskaber. Den, som ønskede at blive Medlem deraf, henvendte sig til U niversitetet ligesom til enhver anden p rivat Forening med Anmodning om Optagelse. En Nødvendighed for en saadan Henvendelse forelaa ikke uden den relative, a t han ikke kunde stedes til Nydelse af de Fordele, Foreningen frembød, saa længe han ikke var bleven Medlem deraf. Saa- ledes kunde ingen nyde godt af Universitetets Undervisning, inden han var bleven optagen i det akademiske Samfund. Derfor paalagde allerede de ældste S tatu tte r Pedellerne at gaa ru n d t og passe paa, om der indfandt sig ikke indskrevne Studenter paa Forelæsningerne, og naar det blev tilkjende- givet Docenten, at saadanne fandtes, skulde han høre op med Læ sn ing enx). En vis Undtagelse var kun g jo rt til Fordel for T iggerm unkene2). I N u ­ tiden er Inskriptionens Betydning i denne Retning, dog ligeledes med en enkelt Undtagelse 8), b e v a re t4). Derimod er den ikke længere en nødvendig Betingelse for at kunne beskikkes til Docent ved U niversitetet; th i i Følge den udtrykkelige Forskrift i Lov 25. M arts 1871 § 5 kan en Person nu blive Professor uden a t være akademisk Borger. Men i ældre T id m aatte heller ingen docere uden først a t være bleven im m atrik u lere t5), og lige saa lid t kunde endelig den, der ikke havde ladet sig optage som Medlem, nyde det privilegerede Værneting sam t de borgerlige Friheder, som Universitetets Medlemmer nød. Vilde han im idlertid give slip paa Nydelsen af disse Forrettigheder ved ikke at melde sig ind i Samfundet, kunde dette synes at m aatte have staaet ham fuldkommen frit for; men denne naturlige F rih ed har den alm indelige Retsbevidsthed dog langt fra fast­ holdt, i det man aabenbart ikke h ar g jo rt sig Rede for den simple Sandhed, a t enhver som helst m aatte vedblive a t være Medlem af det borgerlige Sam­ fund, saa længe han ikke meldte sig ind i det akademiske, eller at enhver sorterede under Magistraten, saa længe han ikke havde underkastet sig Konsistoriums Myndighed. Uden Tvivl under Paavirkning af ø n sk e t om a t drage saa mange Studenter som muligt til Universitetet finde vi paa ikke faa Steder den Opfattelse udtalt, a t en Students rette Forum eller legitimus magistratus var ved Universitetet, og at han derfor burde lade sig optage i dets Samfund. De æ ldste S tatu tter gaa i denne Henseende dog ikke videre end til a t forbyde ethvert Universitets-Medlem a t huse *) Statutt. Artt. 25, 45. — 2) Art. 25; ovfr. S. 73. — 3) PI. 10. Avg. 1848 § 3. — 4) Lov 1. Apr. 1871 § 7, jfr. Bkgj. 13. Maj 1850 § 26, — 5) Statutt. Art. 2 4 'og nedenf. i fjerde Afsnit om Privatdocenter,