KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

304 clet til sine Tider ikke er Rigets eller Provinsens, men Byens Stænder, hvorom Talen er; th i disse kommunale Stænder adskille sig ikke hlo t fra de provinsielle og Rigens Stænder i Henseende til det te n ito iia le Omraade, de repræsentere, men de ere ogsaa sammensatte paa en anden Maade, i det de kongelige Betjente udgjøre en egen kommunal Stand. Som saadanne fremhæves de i en Række Kongebreve, f. Ex. i Kgbrev 20. M arts 1658 a) til Rector og Professores om tillige med Vore Hofbetjente og Borgerskabet her samme Steds efter Proportion at beholde Indkvar­ teringen endnu en kort Tid, indtil Vandet bliver aabent, og det svenske Folk er af L and et; end videre i Kgbrev 13. Apr. 1659 ^ til Adelen, de højlærde og kongelige Tjenere anlangende Taxt paa Indvaanerne om Voldenes Reparering m. v. Byens Stænder bestode overhovedet af Borgerskabet, der i Alm inde­ lighed bar al Byens L ast og Tynge, og de privilegerede Stænder, som i Almindelighed vare fri derfor. Disse sidste, der foruden de kongelige Betjente indbefattede Rigens R aad , Adel og G ejstlighed, opregnes i Kgbrev 25. Apr. 16532), hvori det hedder, a t eftersom Rigens Raader have bevilget B idrag til Befæstningen af deres Gaarde og Ejendomme, tvivle Vi ikke paa, at de andre Vore U ndersaatter af Adel saa vel som Gejstlighed, der have Gaarde i Byen, ville samtykke og efterkomme det samme, ligesom Vi og ville, a t Vore egne Tjenere, som have Grunde og Ejendomme i Staden, skulle kontribuere lige ved a n d re 3). A f det citerede Brev fremgaar, a t Universitetet ogsaa i disse kom­ munale Forhold omfattedes af Gejstligheden i videre Forstand, men at det paa den anden Side ogsaa i disse Forhold udgjorde en egen Bestand­ del af Gejstligheden ved Siden af M inisterium . I Overensstemmelse hermed fremhæves d et særlig, f. Ex. i Kgbrevene 19. og 26. Jan. og 20. Apr. 1660 l) angaaende Garnisonens Indkvartering og Underhold, i det disse udgik til Rector og Professores sam t Superintendenten udi Kjøbenhavns Akademi saa vel som Sognepræster og menige clerici her i Staden. Hver af de her anførte Bestanddele havde ligeledes sin særlige Repræsentant, i det Uni­ versitetet repræsenteredes af Rektor, Præ steskabet af Bispen. A t dette var Tilfæ ldet, godtgjøres ved den K jendsgjerning, at Rektor og Bispen i Almindelighed kaldtes til Møde under et, f. Ex. ved Befalinger 5. Febr. 1658 og 27. Novbr. s. A .4), i Eølge hvilke Rektor Ostenfeldt og Bispen skulde møde til Forhandling om Indkvartering, i Forbindelse med Biskop Svanes E rklæ ring om, at han fordredes paa m inisterii Vegne i alle de consulta, som med Stænderne kommuniceredes5). Som Følge af denne regelmæssige Ordning vakte det en let forklarlig Overraskelse, da der den 29. Decbr. 1659 kom Brev til Rektor om, a t han skulde forhandle med sam tlige højlærde og ministerio i K jøbenhavn og K ristianshavn, om !) Sj. Tegn. — 2) Tillæg. — 3) Jfr. ogsaa Kgbr. 5. Febr. 1658, i Følge hvilket Rigens Raacl godvillig havde paataget sig Indkvartering, saa vidt efter Billighed og pro quota kunde tilkomme det (Sj. Tegn.). — 4) Sj. Tegn. 5) N. h. 1 . VI. S. 525.