KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

30 3

for sig uden Forbindelse med de gejstlige, i det der tales om K jøbenhavns Indvaancro i og nden for Rangen, gejstlige eller verdslige, civile eller m ilitæ re, Professorer, Studenter og andre Universitetets Betjente. Som Følge h eraf kan det ikke antages, at den i § 5 ved gejstlige Embeds- mænd skulde liave tæ nkt paa Professorerne, end ikke paa de teo log isk e; thi ligesom disse altid før havde delt Skæbne med de andre Professorer, ogsaa i Henseende til Værneting, saaledes er der efter det almindelige Udtryk i den citerede Fdg.s § 1 heller ingen Anledning til i Nutiden at opstille en afvigende Regel for dem. En modsat Antagelse vilde ogsaa efter de tydelige Udtryk i Fdg.s § 5 føre til, a t enhver Embedsforseelse, hvori de m aatte gjøre sig skyldige, selv om den slet ikke vedkom Lær­ dommen, m astte behandles for en gejstlig Ret, hvilket vilde være en fuld­ stændig Unaturlighed, og paa den anden Side skjønnes ikke rettere, end at Hof- og Stadsretten lige saa vel maa kunne paadømme en Sag, f. Ex. angaaende vrang Lære, som Højesteret kan det. Fremdeles bestaar der endnu en baade formel og m ateriel Forskjel i Henseende til Bestemmelserne om Professorernes og egentlige gejstliges Beskikkelse og Lønning. Navnlig kan i Følge den gjældende R et en Professor, endog i Teologi, beskikkes, ikke blot uden Ordination, men endog uden Examen, og kun teologiske Professorer bør fremdeles be- kjende sig til den evangelisk-]utherske Religion. F ra 1660 indtil 1848 havde endelig ogsaa Universitetet sine egne Tilsynsmyndigheder, først Patronen, senere Direktionen, medens G ejstlig­ heden hele Tiden sorterede under Kancelliet, hvortil i Følge Fdg. 1. Oktbr. 1737 kom G en e ral-K irk e-In sp ek tio n s-K o lle g iet, som vel havde Tilsyn med K irken og Gejstligheden, men derimod ikke ud strak te sin Myndighed over Universitetet. Siden 1848 sortere derimod Universitetet og Gejstligheden under det fælles M inisterium for K irke- og Undervis- ningsvæsenét, og gjennem det teologiske F aku ltet samt Reformations­ festens Højtideligholdelse har Universitetet, som tidligere bemærket, endnu bevaret en vis konfessionel Karakter. § 44. U n i v e r s i t e t e t s F o r h o l d t i l d e n g e j s t l i g e S t a n d . -— Fortsættelse. I foregaaende Paragraf have vi indskrænket os til at betragte Univer­ sitetets og Gejstlighedens indbyrdes Forhold i statlig Henseende; men der er endnu en anden Retning, i hvilken det trænger til at belyses, nem lig for saa vidt angaar kommunale Anliggender. Her bliver ikke Spørgsmaal om Forholdet mellem Universitetet og Gejstligheden i dens Helhed, men kun om Forholdet mellem U niversitetet og den kjøbenhavnske Gejstlighed. Ligesom R iget og Provinserne fra gammel T id havde en Flerhed af Stænder, saaledes g jald t det samme om Byerne, navnlig om K jøben- havn. Man maa derfor vel skjelne imellem Rigens Stænder og Byens Stænder, og det er vildledende, naar man i historiske Frem stillinger i A lmindelighed finder ta lt om Stændermøder uden Fremhævelse af, at