KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

30 2

heden bekvemmer Eder til lige saadan Kopskat a t udgive. Danske Lov omhandler Professorerne i det 20. K apitel af den 2. Bog, der over­ skrives om Religionen og Gejstligheden. Skr. 17. J u li 1 6 85 x) og Ecsol. 22. Jan. 1687 angaaende Moderation af Skatterne for det gejstlige Gods omfattede ogsaa Universitetsgodset, og Extrapaabuddet i Følge Fdg. 14. Maj 1768, der var forskjelligt henholdsvis for Betjente af den gejstlige og verdslige Stand, svaredes af Professorerne efter de for de førstnævnte gjældende Regler. D et modsatte paastaas vel i Kskr. 14. Decbr. 1822, hvor Fdg. 14. Maj 1768 §§ 1 og 2 nævnes b land t den Mængde Anord­ ninger, der efter deres Sammenhæng ikke kunne antages og aldrig ere bievne antagne under Gejstligheden at indbefatte Professorerne; men denne P aa­ stand maa vi erklære for en positiv U rigtighed. To R tkr. Skr. 23. Avg. og 16. Septbr. 1 7 6 8 J) vise klart, at Rentekammeret uden videre ansaa Professorerne for forpligtede til lig andre gejstlige Embedsmænd at erlægge den højere Afgift med 10 pCt. af deres Ind tæ g ter, og Konsi- storiums Skr. 21. Ju li og 30. Septbr. s. A .1) godtgjøre yderligere, at Professorerne, skjønt modstræbende, fandt sig i det uundgaaelige. 1 den første Skrivelse gjøre de ganske vist en svag Hentydning til, at de m ulig­ vis kunde være at betragte som verdslige Embedsmænd, i det de erk læ re: Skjønt Universiteter i A lm indelighed ere fri, ville vi dog betale, endog som gejstlige Betjente, i F ald det m aatte behage Kongen saaledes, skjønt vi, betragtede som Professorer, i det mindste uden for det teologiske F a ku ltet snarere kunde anses som verdslige; men i den senere Skrivelse lade de denne Hentydning ganske falde og akceptere fuldt ud Rente­ kammerets Opfattelse af dem som gejstlige Embedsmænd. I Modsætning h ertil maa im idlertid mærkes, a t Privilegierne for den gejstlige Stand al 24. Juni 1661 ikke omfattede U niversitetet, og at det samme gjaldt om Fdg. 11. Septbr. 1822 angaaende Lettelse for Gejstligheden i Henseende til Udredelse af S k a tte r2). Fdg. 15. Maj 1834 stillede vel Universitetet i Lighed med G ejstligheden, for saa vidt som Kongen derefter ud­ nævnte to Medlemmer for Gejstligheden og 1 Medlem for Universitetet til Provinsialstænderne; men den sondrede altsaa dog formelt imellem begge. End videre havde Universitetets Medlemmer ind til 1 7 7 1 deres Yærneting i Konsistorium , medens Gejstligheden havde det andet Steds, og efter Fdg. 15. Ju n i 1771 ere Professorerne heller ikke i Embedssager komne ind under de gejstlige R etter. Yel hedder det nem lig i Fdg.s § 5 , at Præ ster og andre gejstlige Embedsmænd i Kjøbenhavn i gejstlige Sager eller i de Sager, som angaa deres Lære og Embede, i Følge Loven skulle søges for P rov steretten og Provste- mode, og Spørgsmaalet kunde altsaa være, om. ikke Fdg. i Henhold til den overleverede Sprogbrug maatte indbefatte Professorer under disse Em bedsmænd; men dette er dog utvivlsom t ikke Tilfæ ldet, da den i § 1 netop bryder med T raditionen ved at opstille Universitetets Medlemmer

') Kopi B. — 2) Kskr. 14. Decbr. 1822.