KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

301 Fremgangsmaade var simpelt hen en Uregelmæssighed, paa hvilken der ikke hndes Exempel i senere Tider. T il Forskjellen i de korporative Organer svarede end videre Forskjellen i Henseende til Tilsynsmyndigheden, i det de almindelige Tilsynsmænd over gejstlige Personer og Anstalter i E ig et og S tiftet ikke vedkom Universitetet, der havde sin egen T ilsynsmand i Kansleren eller Patronen. Hvad dernæst den materielle R etsstilling angaar, maa først erindres, at G rundlaget for henholdsvis U n iv ersitetets, Kapitlernes og P ræ ste­ skabets Forrettigheder var givet i forskj ellige Love. Universitetets P rivile­ gier vare givne i K ristian I.s Brev 1478 og Fundatsen 1539. Samme Fundats indeholdt vel ogsaa en Regel om Kannikerne, men den lød kun paa, at de vedblivende skulde nyde de samme Friheder, som de havde nydt hidindtil. Den endelige H jemmel for deres Forrettigheder maatte altsaa søges i Privilegierne fra den katolske Tid, og d et samme gjaldt om Præsteskabet, i det Kirkeordinansen nøjedes med at sige, a t Sogne­ præster og Degne fremdeles skulde nyde samme F rihed som i Bispernes T id 1). Til denne Forskjel i G rundlaget svarede dernæst en Yæsens- forskjel i R etsstilling en , i det Universitetet var langt gunstigere stillet end baade Kapitlerne og Præsteskabet, da det navnlig lang t fra beskat­ tedes i samme Grad som disse. 1 Kong K ristian lll.s og Frederik II.s Tid var Universitetet saa godt som ganske skattefrit, medens den øvrige Gejstlighed, K apitlerne derunder indbefattede, regelmæssig b esk atted es2). Senere bevilgede vel ogsaa Universitetet ikke faa Skatter, men dog langt fra i samme Grad som Kapitlerne og den øvrige Gejstlighed. Yed at gjennemgaa de sjællandske Tegneiser støder man paa hele Rækker af Skattebreve til de sidstnævnte, uden at der sam tidig findes indført Skatte­ breve til Universitetet, som tvæ rt imod kun forekomme enkeltvis. Men da de paa den anden Side dog findes, afværges derved enhver Tvivl om, at de muligvis m aatte være tilstillede det ad den før om talte Omvej gjennem Roskilde Kapitel. I Henseende til den indirekte Beskatning var Universitetet ligeledes begunstiget, for saa vidt som det nød en Afgiftsfrihed, der vel senere ogsaa tillagdes Professorerne i Sorø, men hverken K ap itler eller Præster. H idtil have vi kun ta lt om Tiden før 1660; men selv efter den Tid stille r Forholdet sig i det væsentlige paa lignende Maade som tidligere. Universitetets Professorer indbefattes vel under den gejstlige Embedsstand i videre Bemærkelse, men falde dog uden for den egentlige Gejstlighed eller Ministerium. Til Bevis paa Rigtigheden af den første Paastand mærkes Kgbrev 11. Novbr. 1660 til Professorerne3), der erklæ rer: Eftersom det er for godt anset og samtykt, en Hovedskat af samtlige Rigens Stænder at skulle udgives, saa tvivle Yi og ikke paa, a t I jo lige ved de andre af Gejstlig- acl Aum 1549 den 10. Avg. et ad Aum 159 1 den 20. Febr., og i Gjældssagér ere de for consistorio indstævnede teste protocollo ad Aum 1591 den 13. og 24. Septbr. (Konsist.s Ark.). — ’) Kg. Kristian III.s Historie I S. 582. — 2) Jakobsen: Skatte­ væsenet under Kristian III. og Frederik II. S. 126 ff. — 3) Tillæg.