KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

af Thomas, Rasmus og Bertel, med Bispen; Steenbuch voterede uden om Sagen, dog nærmest i Bispens Favør, i det han vilde have Beslutningen om Tidskiftet ophævet, medens Gr. Hilarius had om at maatte være fri for at stemme; men Vandal, Ostenfeldt og P. Scavenius holdt tappert Stand til Trods for de gjentagne Nederlag, som de alt havde lidt i Kampen mod Ærkebispen, og skjønt de vel kunde forudse et nyt, som heller ikke udeblev. Thi den 4. Oktbr. udgik et Kgbrev lydende: Eftersom Vi komme udi Erfaring, at I forehaver nogen Forandring med rectoratu imod den gamle forrige Sædvane, saa er Vor naadige Vilje og Befaling, at dermed baade med termino resignationis saa vel som med rectoratu udi nærværende Aar og indtil Vor videre naadige Anordning forbliver, som hidtil har været brugeligt, saa at bemeldte rectoratus udi dette Aar forbliver hos facultatem theologicam. Derpaa fulgte en ny Votering. Ærkebispen stemte fremdeles paa Kr. Nold, og ham fulgte Bartholinerne og Georg Hilarius; men Vandal stemte nu paa Bispen selv, og Vinding, Resen og Nold lige­ ledes, medens Steenbuch undskyldte sig, og Scavenius og Ostenfeldt bleve borte. Da Prorektor om Eftermiddagen meldte dette Udfald til Ærke­ bispen, blev denne imidlertid meget vred og bad Prorektor proponere for Professorerne, at han forundrede sig over, at de ikke mere respekterede Kgl. Maj.s Brev, og, endog han ikke refuserede rectoratum, kunde han dog ikke modtage det, som jure tilkom Nold. De, som ikke vilde stemme paa denne, skulde sige Aarsagen, hvorfor de ikke eragtede ham kapabel dertil. Anlangende, at intet om rectoratus kunde sluttes, fordi tvende Professorer vare borte, kunde Ærkebispen deraf mærke, i hvor slet Respekt hans Person var hos Universitetet, eftersom tit og ofte meget var bleven sluttet paa consistorio, hvorom han dog ikke var bleven konsuleret. Efter at Professorerne havde faaet denne Meddelelse i Kirken efter Prædiken den 23. Oktbr., voterede de igjen den 24de Vandals Votum lyder næsten som en Afbigt. Det hedder f. Ex. deri, at han hidindtil har og fremdeles skal bevise Hs. Højærværdighed al tilbørlig Respekt og Ære som sin præceptori, fautori, decano facultatis venerabili, collegæ et affinix). Men Ostenfeldt stemte nu paa Vandal, og P. Scavenius turde ikke under- staa sig at fortolke Kongens Brev, hvorfor han mente, at Sagen burde henstilles til Kongens egen Afgjørelse; i øvrigt ønskede han helst en perpetuus Rektor, for at disse simultates anniversariæ kunde ophøre. For til Gavns at overvinde denne sejge Modstand tyede da Ærkebispen til sit sædvanlige Middel ved at erhverve et nyt Kongebrev, der udtrykkelig paa­ bød, at Kr. Nold skulde være Rektor in annurn sequeutem2), hvortil han pronunceredes og kreeredes den 10. Novbr. s. A .3). 3) Tillige undskylder lian sig med ikke at liave stemt paa Nold, fordi denne, der for faa Maaneder siden var kommen til Professionen, endnu logerede i et frem­ med Hus, „livor vi ikke vidste, om sceptra academiæ cum dignitate kunde indføres". — 2) A. C. 2. Novbr. 1664: Proponerede Prorektor, at Hs. Excellence Hr. Statholder forleden Mandag havde berettet, at Kongens Vilje var, at Kr. Nold skulde være rector academiæ. 5. Novbr. s. A .: Læst kgl. Maj.s Brev, at Kr. Nold til Rektor vorder forordnet. Kgbrev 1. s. M. (Sj. T.). — 3) Det erindres lier, at den 1. Oktbr.