KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I
25 0 enig om at lade Reitzer vedblive et Aar endnu. Derpaa fulgte Jens Birkerod fra 12. Juni 1711 indtil 12. Maj 1714, og paa samme Maade fungerede hver af de folgende Rektorer, Steenbuck og Frankenau, i 3 Aar. 1 Aaret 1720 vendte vel den gamle Ordning tilbage, da H. Veghorst kun modtog Rektoratet paa ét Aar, men derefter følge atter adskillige 3 og 2aarige Rek torater1), indtil Fundats 1732 § 21 forbød, at nogen Rektor uden Kongens særdeles Bevilling maatte fungere længere end ét Aar. Kdgj. 1850 § 5 tillader derimod, at han gjenvælges én Gang. Rektorskiftet foregik indtil 1487 1. Juni og 5. Decbr.; derefter hen lagdes det til tredje Pinsedag, som i 1479 var den 1. Juni eller Univer sitetets Stiftelsesdag2). I 1539 flyttedes det til Onsdag efter Paaske og Onsdag efter Mikkelsdag; men Praxis fastholdt den ældre Termin, saaledes at Skiftet regelmæssig fandt Sted Torsdag efter P inse3), hvorved dog senere, da der holdtes Ferie i Pinseugen, maatte forstaas Torsdag efter 1ste Trinitatis-Sondag, som udtrykkelig nævnes i Udkastet 1791 Om kring den Dag vedblev det atfo regaa4), indtil det i 1837 forbandtes med Reformationsfesten 5). En mærkelig Episode danner den midlertidige Forandring af Skifte tiden, som besluttedes den 28. Novbr. 1663. Anledning hertil gav den tid ligere omtalte Forlængelse af R. E. Brochmands Rektorat, der igjen drog en tilsvarende Forandring af de følgende Rektorater efter sig. Derved frem- kaldtes langt om længe Spørgsmaalet om en definitiv Forandring af Rekto ratsperioden. Den drøftedes den 14. Novbr. 1663, og Vandal, Ostenfeldt, Vin ding, Georg Hilarius og Resen stemte derfor, „efterdi det ikke skal være imod Fundatsen, hvad Termin herudi sættes, men har i Begyndelsen været ved Mikkelsdags Tider“ ; R. H. Brochmand og R. Bartholin stemte derimod fremdeles paa Tiden efter Pinsedag, og Rektor B. Bartholin og Dekanen Steenbuch opsatte deres vota, indtil de fraværendes Mening var indhentet. Først den 24. Novbr. sluttedes derfor fuldkommelig efter plura vota paa Hr. Kanslers gode Behag anlangende Terminen med resignatione rectoratus og sollenni creatione novi rectoris, at den herefter skulde være og for blive ved festum sanctorum, som indfalder den 1. Novbr., Torsdag før eller efter. Den 8. Avg. 1664 døde Rektor R. H. Brochmand, og den 12. s. M. besluttede Konsistorium, at Bertel Bartholin som Prorektor skulde forvalte Rektoratet i Resten af Aaret, hvilken Beslutning ogsaa foreløbig iværksattes; men herved havde dog Professorerne gjort Regning uden Ærkebispen; thi han formente, at Rektoratet efter R. H. Brochmand’s Død endelig maatte tilkomme facultati theologiæ, hvorfor han gav sit votum paa Kr. K o ld6). Ved den derefter følgende Votering holdt Familien Bartholin, bestaaende J) Selmer: Aarbog 1838 S. 13. — 2) Statutt. Artt. 1 - 2 med Note. — 3) Ved tægt 1569 og forr. Side N. 3. Holberg: Danmark og Norges Stat S. 198. — 4) A. C. 21. Apr. 1779: Konsistorium har tilladt Rektor (C. F. Hornemann) at forbinde Rektoratets Nedlæggelse med Højtideligheden førstk. 1 1 . Maj som et Jubilæum til Erindring om Universitetets Indvielse tor 300 Aar siden. 14. Juni 1783: Rektor- Promotionen blev for denne Gang berammet til den 26. Juni og saaledes udsat i 8 Dage. — 5) Selmer: Aarbog s. A. S. 137. - e) A. C. 21. Septbr. 1664.
Made with FlippingBook