KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

252 Forinden vi kunne omtale de Højtideligheder, hvormed Rektor­ skiftet fra gammel Tid foregik, maa vi dvæle lidt ved R e k t o r s I n ­ s i g n i e r . I) S ø l v s c e p t r e n e . Saadanne Sceptre plejede Fyrsterne at skjænke Universiteterne, som de stiftede1); men om Kristian I. har gjort det, vides ikke. 1 alt Fald har det, der fandtes i Aaret 1539, næppe været det af Kristian I. skjænkede, men et sceptrum novnm, som blev betalt af Universitetet selv i Aaret I4982), og mere end ét ejede det i hvert Fald ikke3). Yed Universitetets Fornyelse i Frue Kirke den 9. Septbr. 1537 hedder det derimod, at Kongen selv lagde Rektorsceptret una cum aliis ejus dignitatis aut potius ministerii insignibus i Kr. Torkelsen Morsings Haand. Dette, som var Universitetets Hovedscepter og kaldtes sceptrum aureum4), skjønt det kun var sølvforgyldt5) , blev tillige med det ældre baaret foran Rektor overalt, hvor han traadte frem i Embeds- medfør6), og fungerede ved enhver akademisk Højtidelighed7). Naar Universitetet fejrede Glædesfester, straalede Sceptrene i deres fulde Glans; men naar det sørgede, vare de floromvundne8) , indtil de begge ødelagdes ved Branden i Aaret 1807. Halvt smeltede bleve de dragne frem af Gruset og gjemtes indtil 1836, da de solgtes som Sølv­ barrer for Metalværdien9), saa at in te t, ikke en Gang en Tegning deraf, nu er levnet; kun fortæller Holberg paa det neden for anførte Sted, at de vare „nodis variis interstincta“. II) R e k t o r k a p p e n . Statutternes Art. 6 foreskrev, at Rektor skulde bære en sømmelig og passende Kappe og en Hætte, foret med Graaværk om Vinteren, med Silketøj om Sommeren 10) ; men i Stedet for at bære denne særlige Habit kunde han dog ogsaa gaa dragt. Hvorvidt der fandtes en Kappe blandt de Insignier, som Kristian III. overleverede Kristen Torkelsen, maa vi lade staa hen; men at Rektor dog senere bar en saadan, fremgaar af O. Vorms Program, i hvilket der tales om chlamys rectoralisu ). Den var derhos prydet med et „humerale“ 12) , der efter Beskrivelsen13) synes at have svaret til „den s. A., altsaa omtrent samtidig med dette Mellemspil, udgik Kgbrevet om at indsende Uniyersitetsfundatsen m. v. til Gjennemsyn; ovfr. S. 94 og 95. — ') Jfr. f. Ex. Kose­ garten: Die Universität Greifswald I. S. 62. — 2) Tkura S. 23. — 3) Statutt. Art. 6: bedellum cum sceptro præcedentem. — 4) Selmer: Aarbog 1839 S. 52. - 5) Ovfr, S. 79. — 6) Præferuntur rectori per prædictos academiæ ministros, non secus ac Romanorum consulibus fasces, academiæ sceptra. Gestat hæc ministrorum uterque dextera manu, sub sinistro ferens alteruter brackio minorem quandam dactyliotliecam, sigillorum Academiæ peculiarem arcarn et sacrum veluti armarium, alteruter librum clausum, statuta et leges academicas continentem. (Se Haandskriftet i Note 13). Jfr. Fabricius: über Academien S. 23. — 7) Cragii Additam. I ll S. 133 ff. Thura: De gradu baccalaur. II. S. 25. — 8) A. G. 17. Maj 1631: Leverede Dokt. Nikolaus Petræus det Lampert, som var draget over rectoris Kaabe og Sceptrene in luctu over S. Dronningen. 24. Apr. 1711: Sceptrene og Rektorkappen ere overtrukne med Flor i Anledning af Parentation over Enkedronningen. Engelstoft og Verlauf S. 46. — ®) Engelstoft: Annaler 1807 2. S. 288; Optegnelser i Univ. Bibi. — 10] Pannus de variis er Graaværk (vair), jfr. Thurot p. 71, livor: de minutis variis gjengives ved menu — vair (Egernskind). — n ) Rørdam IV. S. 663. — 12) Ovfr. 7 S. 9. — ,3) Annexa huic togæ magniticæ rectorali lacinia quædam a sinistro lateri, interiori scilicet, collum

i Doktor-eller Magister­