KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

249 Müllers Udnævnelse til Borgmester i Flensborg i lians Rektoratsaar sec. prof. jur. Peter Scavenins valgt i hans Sted; men det skyldtes et Kgbrev, der paabød strax at udvælge en ny Rektor efter constitutiones og praxin academiæ 1). Statutterne2) tænkte sig uden Tvivl, at Valget og Tiltrædelsen af Rektoratet faldt sammen, og endnu i senere Tider laa kun en kort Tid imellem begge, i det Valget regelmæssig skulde finde Sted Pinseaften; da resignerede Rektor efter at have forrettet Aarets sidste Distributs3). Senere holdt man sig dog ikke til den bestemte Dag, men iværksatte Valget lejlighedsvis en passende Tid forud. Nu er Fristen ved Edgj. 18. Septbr. 1850 § 5 bestemt at skulle være mindst en Maaned. Om Valget konfereredes i ældre Tid forud med Patronen4); senere skete blot en Indberetning til ham eller i Struensees Tid til Kabinettet, hvorimod Rskr. 18. Juli 1817 § 8 paabød, at der skulde ske Indberetning til Direktionen til Stadfæstelse. Efter Kdgj. 1850 sker Indberetning om Valget til Ministeriet, som igjen gjør Indberetning til Kongen. Rektorvalget blev i 1479 bestemt at skulle ske halvaarlig, men denne Regel forandredes alt i 14875). Dog indførtes den igjen ved Fundatsen af 1539 6) , uden Tvivl, fordi man fra 1537—39 havde fulgt den Praxis; men netop ved Fundatsens Udstedelse ses den at være fravegen; thi siden have Rektoraterne regelmæssig mindst varet et Aar, naar afses fra det ene- staaende Tilfælde, at Rasmus Glad af Kansleren blev tvungen til at nedlægge sit Rektorat før Tiden7). Paa den anden Side forbød Vedtægten af 1569, at nogen maatte beholde det længere end et Aar, men heri er dog senere sket midlertidige Forandringer. Ikke blot forlængedes R. E. Brocnmands Rektorat, da han paa Grund af Svaghed ikke kunde resignere det consuetis ceremoniis loco sollenni indtil den 1. Novbr. 16598); men den 4. Juni 1707, i Joh. Van­ dals Rektorat, sluttedes efter dertil erhvervet Samtykke af Storkansler Reven­ lov, at Rektoratet, dog ordine inter facultates consueto, skulde kontinuere per biennium8). Senere finde vi gjentagne Exempler paa, at Rektorer vedbleve at fungere ikke blot to, men endog 3 Aar efter hinanden. Den 7. Juni 1710 vilde saaledes Prof. jur. Kr. Reitzer resignere, og Rektoratet skulde overtages af Etatsraad Vinding, men da denne undskyldte sig, blev man naar Rektor ikke selv er til Stede, skal altid være den, som er til Stede af dem, som næst tilforn have været Rektor. — l) A. C. 6. Avg. 1661. Kgbrev 3 Av°- s A (Sj. Tegn.). - 2) Jfr. Artt. 1 og 2 med Note. — 3) A. C. 2. Juni 1660: I Dag 8 Dage’ som ei I inseaften, ^er den ordinarius et solennis dies, da resignatio rectoratus plejer at ske, hvilket tilforn med conservatore academiæ plejer at konfereres. Udkast 1691: En af disse consistorialibus skal hvert Aars Pinseaften udvælgestil at være rector universitatis, og Torsdag efter hellig Trefoldigheds Søndag skal han kreeres m secpientem annum af forrige Rektor, som sig har afsagt fra sit magi- stratu og siden leverer alle insignia til den ny udvalgte Rektor. — 4) Note 3 og ovfr. S. 148 og 154. - 5) Ovfr. S. 70, 72. Statutt. 1 og 2 med Note. Vi tro at have læst Haandskriftet korrektere end Verlauff S. 47 N. 1 ; men Resultatet bliver det samme. — fi) Cragii Additam. III. p. 12 6 -2 7 . — 7) Vinding p. 109. - 8) A C 9. Novbr. 1659 om Aflevering af scrinia rectoris. — 8) Ovfr. S. 157, jfr. Danske Saml. III. S. 244, hvorefter Holger Jakobsen alt i 1691 kontinuerede som næste Aars Rektor; Rørdam. II. S. 122. 32