KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

248 foretaget af samtlige Lærere*); men efter at Konsistoriums Dannelse var af­ slu ttet i Aaret 1566, og Pædagogerne i øvrigt ikke kom der, holdt de sig uden Tvivl ogsaa borte fra Rektorvalget, der derhos kort efter saa godt som ganske mistede Karakteren af et virkeligt Valg, i det Vedtægten af 28. Maj 1569 fastsatte en bestemt Rektorats-Om gang. De fire Fakulteter dannede i denne Henseende tre Klasser derved, at det juridiske og medi­ cinske Fakultet sloges sammen til ét-). De tre Teologer, der udgjorde første Klasse, vare alle rectorabiles, ligesaa Juristen og de to Medicinere; men til den tredje Klasse henhørte kun de tre øverste (ældste) Filosoffer, i det disse udelukkende vare valgbare, dog saaledes, at hver af dem i paakommende Tilfælde kunde overdrage Embedets Varetagelse til en anden inden for Fakultetet, som imidlertid til Trods for de vide Udtryk (ex toto corpore facultatis) uden Tvivl kun kunde være en consistorialis. Inden for de anførte Grænser gik man dernæst i hvert enkelt Tilfælde frem efter senium, i det der vist næppe findes noget Exempel paa, at en Forbigaaelse af den nærmest for Tur staaende har fundet Sted, for saa vidt han ikke selv frabad sig Valget. Den anførte Ordning forandredes hverken ved Ind­ førelsen af en quartus theologus3) eller af en secundus professor ju ris 4), men for saa vidt ikke specielle kgl. Resol, i enkelte Tilfælde medførte en Afvigelse5), vedblev den uforandret, indtil Forandring skete ved Rskr. 18. Juli 1817 §§6, 7 6), hvis Regel nu igjen er ophævet vedKdgj. 18. Maj 1850 § 5, hvorefter Rektor vælges af Lærerforsamlingen blandt consi­ storiales. Overtagelsen af Rektoratet har til alle Tider været en Pligt, fra hvis Opfyldelse kun en lovlig Undskyldning kunde og kan befri7)- Efter Statutterne af 1479 var den paagjældende dog ikke forpligtet til at lade sig vælge flere Gange, men Kdgj. 1850 indeholder intet herom. Naar Rektor fik Forfald, har det dernæst ogsaa fra gammel Tid været Regel, at Vice- eller Pro-Rektor fungerede for ham 8). Dog blev ved Prof. jur. ') Jfr. Vedtægten 28. Maj 1569: Quum de novo eligendo magistratu professores omnes ac singulæ facultates convenissent etc. Rørdam IV. S. 219. — 2) A. C. 4. og 1 1 . Juni 1698: Ordenen kom til classem juridico-medicam, og Prof. jur. Kr. Reitzer blev nomine facultatis juridicæ elegeret til Rector in sequentem annum og det efter samtlige præsentium et absentium vota. — 3) Udkast 1691: Til Rektors Udvælgelse skal nævnes en af alle Fakulteter, som findes dertil bekvem og vederhæftig, saaledes at af facultate theol., som ere fire, tages tre, hvoraf hvert tredje Aar nævnes én. A f facultatibus juridica et medica, som ere til sammen tre, nævnes en det andet Aar derefter; og af philosophica facultate, som ere sex, tages tre, hvoriblandt det tredje Aar nævnes én, og dette saaledes efter de tre Aars Forløb at komme igjen til fac. theol. og siden til enhver af disse Klasser, og hvert niende Aar til samme Pro­ fessor igjen, saafremt han ikke for nogen lovlig Aarsag sig derfor kunde undskylde, i hvilket Tilfælde en anden udi samme Klasse dertil bør beskikkes; jfr. Fdts. 1732 § 21. — 4) Rskr. 19. Maj 17 4 1; Fdts. 7. Maj 1788 Kap. I §18 . — *) Rskr. 20. Juni 1740 om, at Prof. Scheid skulde være Rektor i næste Aar (Kopi B.). — B) Jfr. Resol. 26. Maj 1832, Skr. 29. Septbr. 1838. — 7) Jfr. Statutt. Art. 3 i. f.; S. 246. — 8) Cragii Additam. III. S. 127. A. C. 19. Oktbr. 1659: Samtlige professorum vota var, at efterdi Magn. Rector (R. E. Brochmand) for sin Svagheds Skyld ej selv kunde forrette negotia academica, og constitutiones in hoc casu tilholde Pro-Rektoren (Kr. Ostenfeldt) saadant at forrette, at han derfor more majorum vilde paatage sig denne curam, indtil resignatio rectoratus finder Sted. Udkast 16 9 1: Pro-Rektor,