KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

247

§ 3 8 - B. B m b e d sm æ n d og B e t j e n t e . I. R e k to r .

Lige fra den første Tid, da Universiteterne organiserede sig, har det akademiske Samfunds selvvalgte Formand og Hoved baaret Navnet Rektor. Denne Benævnelse er uden Tvivl opkommen omtrent samtidig i Bologna og Paris; thi i Bologna omtales Rektorer i Slutningen af det tolvte Aarhundrede *), og i Paris afsluttedes alt i Aaret 1206 et Kon­ kordat mellem Nationerne angaaende Rektorvalget2). Selvfølgelig afgave Paris og Bologna ogsaa paa dette Punkt Mønsteret for de senere stiftede Universiteters Ordning, og Pavebullen af 1475 bemyndiger derfor Ærke­ bispen i Lund til at anordne og indrette et Rektorat ved vort Univer­ sitet og tillægge sammes Rektor alle de Privilegier, hvormed Bolognas Rektor var udrustet3). Som tidligere godtgjort, er Rektorværdigheden ved vort Universitet netop lige saa gammel som Universitetet selv, da dettes Stiftelse foregik i samme .Øjeblik, som den første Rektor valgtes, og i Overensstemmelse hermed betegnes ogsaa det ældste Universitets Opløsning ved den Kjends- gjerning, at ingen Rektor mere valgtes. Yed Universitetets Fornyelse gjenindstiftedes derimod Rektoratet, og skjønt der senere i korte Tids­ rum beskikkedes en Præsident i Konsistorium og en Prokansler, vedblev Rektor lige fuldt at existere. Om hans Valg i det ældste Universitets Tid er alt talt oven for4). Derefter var det hos os ikke Nationerne, men Fakulteterne, som ved dele­ gerede foretoge Valget. Efter Statutterne skulde der vælges et Univer­ sitetsmedlem (suppositum cujuscunque facultatis), men denne Regel holdt man sig ikke efterrettelig, i det tvært imod jævnlig uden tor staaende valgtes5); efter 1537 vides saadant derimod ikke at være sket mere end én Gang, i 1543 6). Kong Kristian III. tilbød vel ogsaa i 1547 at lade sig vælge til Rektor7), men Valget fandt dog ikke Sted. Derimod var Valget før 1537 for saa vidt frit, som Valgmændene ikke vare bundne til nogen bestemt Omgang mellem Fakulteterne, men det kun var paalagt dem at tage et billigt Hensyn til hvert af dem. I saa Henseende ind- traadte derimod en Forandring snart efter Universitetets Fornyelse. Den første Rektor efter Fornyelsen, Kristen Torkelsen Morsing, maa i Følge Udtrykkene i ordinatio lectionum antages at være bleven udnævnt af Kongen selv, og Fundatsens Bestemmelser angaaende det fremtidige Rek­ torvalg ere i høj Grad uklare. Det hedder nemlig i lex prima: Rector aliquis novus et facultatnm decani f i a n t bis in anno vz feria quarta paschæ et feria quarta proxima a festo Michaelis. Der bestemmes saa- ledes ikke engang, at Rektor skulde vælges, end sige af hvem; men valgt blev han desuagtet, og Valget maa vel fra først af formodes at være

J ) Savigny III. S. 174—75. — 2) Bulæus II. p. 662. — 3) Jfr. Pavebullen: Tillæg. — ) S. 192. — 5) Verlauff S. 78. — 6) Rørdam I. S. 414. — 7) Rørdam I. S. 187.